Ørestad Gymnasium deltager i et projektet “Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden” sammen med mere end 20 gymnasier. Projektet løber over tre år og modtager støtte fra Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond.
Fra den 25. september til 2. oktober deltog vi - Sidsel Rastrup Magnussen, Thomas  Tornhøj Birch og Allan Kjær Andersen - i en inspirationstur til San Francisco sammen med projektledelsen og deltagere fra de øvrige gymnasier. Det var utrolig inspirerende at besøge virksomheder, universiteter og skoler, og det var dejligt at være sammen med ledere og lærere fra de andre skoler, der ligesom os var interesserede i at undersøge, hvordan vi i fremtidens gymnasier kan blive endnu bedre til at udvikle og træne elevernes innovative kompetencer.

 

San Francisco

Innovationen trives her i byen ved Stillehavet. Folk er arbejdsomme og igangsættende, de ser muligheder og de tør tage chancer, og så er de dygtige til at interagere og samarbejde.
Vi møder folk som konstant er på farten. De vil noget, de vil fremad og de er hverken bange for at tage fat eller for at springe ud i noget nyt. Idéerne deler de gladelig med andre. De tror på udvikling af produkter og løsninger i samarbejde med andre og ikke på eneret og patenter.

Silicon Valley er vuggen for alle de nye idéer. Her starter virksomheder deres forretning op i små garager og nogen udvikler sig derfra til verdensomspændende brands som eksempelvis Google og Facebook.

Diversitet er en nødvendighed. Innovation har de bedste betingelser i grupper af folk, som ikke følger strømmen. Faglighed og dybde vægtes også højt og en stor del af verdenens nobelpristagere kommer fra dette område. De bedste studerende bliver nøje udvalgt af universiteterne og kræfter fra udlandet hentes hertil.

 

Besøgene

Undervisning i innovation sker primært på de store universiteter, men den sker også på folkeskole- og gymnasieniveau. Der er Urban School, hvor IT i undervisningen, videndeling og faglig dybde er skolens grundlag. Her foregår stort set alt undervisningen via IT og det er et krav, at lærerne deler alt deres materiale indbyrdes. Med stor succes deles skoleåret op i tre semestre og hvert semester i kun fire fag. Faget bliver ikke præsenteret kronologisk men i emner. Man vil ikke nå en masse, men derimod vise eksempler ved at gå i dybden på nogle få områder. En anden skole, under Berkeley University, har en frivillig lørdagsskole som underviser elever helt ned til 6. klasse i innovation og iværksættelse. Her bliver eleverne for eksempel trænet i at skrive en forretningsplan og i at arbejde med simulationsprogrammer under vejledning af ældre studerende og folk fra virksomheder, der kan fungere som rollemodeller for eleverne.





På Hasso Platner Institute of Design på Stanford University (D.School) så vi, hvordan de havde indrettet det fysiske undervisnsingsmiljø så det kan danne ramme om innovationsprocessens forskellige faser, og vi hørte hvordan de organiserede problem- og projektbaseret undervisning med udfordringer stillet af virksomheder og med lærerroller designet til at vejlede ud fra de behov, som de forskellige faser af inovationsprojekterne formulerede.

Ideo og SRI International er to virksomheder, som samarbejder med universiteter og andre  virksomheder om konkrete innovationsprojekter inden for næsten af alle tænkelige områder. Begge steder lagde vægt på, at innovation er noget andet og mere end blot fornyelse og kreativite. Det at skabe og implementere et produkt eller en service for en ekstern klient/kunde. De lagde også vægt på at innovation foregår i en stramt koreograferet proces med faser til analyse, kreativitet, prototyping, produktion og implementering.

Hos SRI International hørte vi også om skoleprojekter, der struktureret arbejdede med at udvikle de kompetencer og roller, som er vigtige i innovationsprojekter. Dem kan vi uden større ændringer overføre på vore egne innovationsprojekter.

Det er kendetegnende for alle de projekter vi har set, at de arbejder med prototypen som redskab. Hver gang man begynder på at løse en problemstilling eller med en ny idé, så skal man med det samme lave en fysisk eller en virtuel prototype, så man bedre kan afprøve og tale om sine idé eller løsning. Prototypen udvikler og ændrer sig i takt med projektet. Forløbet minder lidt om processkrivning. Der meget af det, som amerikanerne gør som vi også allerede gør, men det kunne være spændende at arbejde endnu mere innovativt og i den proces at styrke de innovative kompetencer hos elever såvel som lærere. Det fik nogle af os lejlighed til at afprøve konkret  på ISKME (The Institute of Knowledge Management in Education).

Inspiration

Vi lagde især mærke til:

• at innovation er at løbe risici, og at fejl er en naturlig og uundværlig del af denne proces. Prototypen er her et vigtigt redskab til at strukturere arbejdet med fejl. Bring produktet tidligt på markedet - “fail early” - og få dermed mulighedt for forbedre inden det er for dyrt.

• at innovation er andet og mere end kreativitet og opfindsomhed, selv om innovationsprocesser selvfølgelig også indeholder faser med kreativ udfoldelse. Innovation handler om skabe noget nyt for nogen.

• at arbejde iterativt med prototyper – det kan vi også udnytte i forbindelse med mere traditionelt skriftligt arbejde. Læringspotentialet øges ved feedforward (der bliver anvendt) i stedet for feedback (der bliver glemt).

• at arbejde med prototyping og progressiv deling af ideer og viden – det kan vi udnytte i forbindelse med studieretningsprojektet og andre større opgavetyper. Eleverne kan her "pitche" deres oplæg for vejlederne, og klassen, i de indledende vejledningsfaser, og derved kan ideer udspringe og udvikles. Denne form for "peer-learning" kan således både give øget kvalitet og refleksion i opgaveløsningen. Vi skal dog samtidig udvikle metoder, der sikrer at denne deling af ideer og viden resulterer i ny viden og ikke en overfladisk copy-paste-kultur.

• at arbejde med eksterne samarbejdspartnere – det er jo allerede et fokuspunkt for os under overskriften autentisk undervisning. De projekter vi hørte om i San Francisco, var muligvis lidt store efter danske forhold, men mon ikke også danske virksomheder kan se spændende perspektiver i at få gymnasieungdommen til at researche og ideudvikle på netop deres produkt, og mon ikke gymnasieungdommen vil sætte en ære i at gøre netop deres bidrag gældende, når de får lov til at få fingrene rigtigt ned i dejen på denne måde.

På turen udviklede vi en idé til at gøre innovation til en del af Ørestad Gymnasiums AT-koncept. Vores idé går ud på; at alle elever i 2g skal arbejde en uge med et innovationsprojekt stillet af eksterne opgavestillere. De skal løse opgaven sammen med et hold af lærere med forskellige procesroller og ved anvendelse af en model for innovationsprocessens faser. Eleverne skal her selv finde ud af hvilke fag de vil bruge til at løse opgaven med. Vi forestiller os, at et af de runde plenummiljøer indrettes med fleksible innovative møbler efter inspiration fra D.School, i de perioder hvor miljøet fungerer som innovationsværksted. Denne idé vil vi udvikle mere på og præsentere for resten af skolen, således at vi allerede kan gennemføre et pilotprojekt i foråret med de lærere, som om kort tid i forbindelse med innovationsprojektet kommer på et kompetenceudviklingsforløb i innovation.

Sidsel, Thomas og Allan

”Selv en amerikaner kan lære noget nyt”, sagde Jim Lengel, da en elskværdig indfødt havde hjulpet ham med at betjene en af Ørestad Gymnasiums rigtignok vanskelige lyskontakter. Lengel, der til daglig underviser på Hunter College School of Education, City University of New York, var en af tre instruktører på Learning and Technology-kurset på Ørestad Gymnasium 10. marts.

Han lod udtalelsen ledsage af et skævt smil. Ironi eller selvironi? Vistnok det sidste, men kompetencestrømmen flød ellers konsekvent den anden vej i dagens løb, hvor Lengel og hans kolleger Kathi Lengel (“whom I share a house with”) og David Baugh førte en gruppe lærere fra Borupgaard og Ørestad Gymnasium sikkert og medrivende gennem de hvide computeres mediereservoir.

Ambitionen var, at vi skulle blive medieproducenter. Ikke så meget for at kunne videreformidle de digitale kompetencer til vores elever, men med henblik på at kunne benytte nogle af de mediale miljøer, kanaler og sprog, som mange af vores elever i forvejen har gjort til deres egne.

Med eksemplet ”Why is Denmark so famous?” fremstillede Lengel en række medieproduktioner i henholdsvis Keynote, GarageBand og iMovie. Alle produktionerne involverede billeder af Den lille havfrue, Vitus Bering, Statsministeren, Tuborg og Novo Nordisk (han havde glemt de der tegninger). Fortællingen? Den vil jeg overlade til læserens fantasi. Men ved at reproducere fortællingen i program efter program tilsat effekter i form af ekstra lydspor, filmklip, baggrundsmusik og meget andet udstillede han forbilledligt de forskellige medieprogrammers muligheder og begrænsninger.

Vi var i mesterlære: Efter hver programintroduktion fremstillede vi en produktion indenfor et selvvalgt, fagspecifikt emne. Jeg podcastede det sindsoprivende epos ”Danmark under enevælden”, som iklædt iMovie kom til at indbefatte lyden af rappende ænder, en rasende folkemængde og Bachs Mathæuspassion. Omkring mig stod den på henholdsvis flash poetry, skattereform og ungdomsidentitet i Neuköln. Selvklart erfaringer der kan integreres direkte i undervisningen.

Besøg Jim Lengels "interactive workshop about navigation through the sea of new technologies"

Anders Hassing er adjunkt på Ørestad Gymnasium.

Udfordringen er størst for lærerne. Det er slut med at belønne de elever, som nøje følger ens instrukser, som altid møder op til undervisning (og møder til tiden), som koncentreret lapper alle ens guldkorn i sig, som aldrig går på Facebook eller sms'er under lærerpræsentationer, og som læser lektier og afleverer sine opgaver i præcis den form og med det indhold, som læreren elsker dem. I stedet skal læreren lære at afgive kontrol, at lade elevernes læringslyst og nysgerrighed være drivkraften, at opgive sin rolle som alvidende orakel og overdommer til fordel for ligeværdigt samarbejde, ja endda acceptere at eleverne ofte er eksperterne. Læreren skal opmuntre multitasking og konstant kommunikation via laptop og mobil, uanset hvor meget det stritter mod hele den tradition og den ballast, vi hver især har med os.

For det er eleverne, der har fat i den lange ende. Det er de unge, der har de navigeringskompetencer, der skal til for at gebærde sig i det 21.århundredes videns- og kommunikationssamfund. Så lærerne skal på den ene side forstå at det forholder sig sådan, og lære at se mulighederne i samarbejdet med de indfødte i den nye medieverden, og på den anden side hjælpe eleverne til at bruge deres styrker og deres potentialer til at udvikle viden, som kan gavne dem selv og det samfund, de lever i. Det var nogle af de konklusioner, som denne bloggist tog med sig hjem fra en inspirerende eftermiddagskonference på Ørestad Gymnasium d.9.marts om Technology and Learning: A 1-to-1 relationship.

Hovedoplægsholderne var skolefolk fra hhv USA og Storbritannien, der var fremragende til at præsentere deres pointer og som fornemt illustrerede de pædagogiske og teknologiske muligheder i medieret præsentation: Der var et stadigt samspil mellem generaliseringer og konkretisering af pointerne, understøttet af levende brug af medier integreret i præsentationsteknologien - og iøvrigt med passende interaktion med den idrætssal, der var godt fyldt med både lokale og med gæster fra store dele af skoleverden.

Det er ikke meningen med dette lille blogindlæg at levere et udtømmende referat, eller at anmelde begivenheden for at give den stjerner eller kokkehuer, men blot at give et lille indtryk af det udbytte undertegnede havde af seancen. Og for mig var det en bekræftelse og styrkelse af de pædagogiske ideer og forestillinger, der gennem de sidste årtier har inspireret til helt at tænke læring og skolers institutionelle indretning forfra, og som i parentes bemærket lå bag planerne om Ørestad Gymnasium i sin tid. Eksempelvist leverede Jim Lengel en overbevisende undersøgelse af, hvad de unge i dag skal mestre for at begå sig i deres medieverden, og af, hvilke ønsker virksomhederne har til deres fremtidige medarbejdere. Der skal kommunikeres, researches og produceres, og de mediale muligheder for at præsentere og publicere skal mestres både i de sociale samspil og i jobsammenhæng, hvis man skal klare sig godt i det 21.århundrede.

Det kom klart frem, og det blev tydeligt at langt de fleste lærere endnu ikke er hverken gearet eller kompetente til at spille den rolle, de bør have i denne sammenhæng. Vi skal derfor alle bruge eleverne som forbilleder for at hale ind på dem og blive ligeværdige partnere i vidensproduktionen. Vores faglighed og vores fagligt-pædagogiske ansvar er den styrke, vi bidrager med og den opgave vi skal løse, men det er vigtigt at vi ikke lader et efterslæb i fx mediekompetencer være en hindring for at leve op til udfordringen. For blot at nævne ét yderligere element i den udfordring, vi står overfor: Vi må indse og lære at leve med, at store dele af den faglige viden, vi gennem mange, lange studieår har tilegnet os på universiteterne forældes med forrygende hast, og at studierne langtfra har gjort os alvidende. Det må derfor gøres til en integreret del af lærerrollen, at man er en form for medstuderende. Produktionen af viden er en kollaborativ proces, hvor parterne samarbejder - og hvor læreren derfor skal juble, hvis en elev kan bidrage med ny eller ukendt viden, og ikke føle at det rokker ved ens autoritet eller professionalisme. Tværtimod: Læreren i det 21.århundrede er på lige fod med alle andre underlagt behovet for livslang læring.

Alene de her nævnte udfordringer kræver et radikalt opbrud fra de traditionelle skolekulturer. Hertil kommer så alle de krav om opgør med skematænkning, med fraværsregistrering, med læringsinstituionernes fysiske indretning, men tilgængeligheden af digitale medier, med måden at stille opgaver og evaluere på osv osv. Der er masser at tage fat på, og denne eftermiddag på Ørestad Gymnasium gav rigeligt af inspiration og lyst til at gå i gang med det nye årtusind. Og det er jo ikke for tidligt, vi er snart 10 år inde i det.

Eigil Møller, Lektor, Ørestad Gymnasium