Digitalisering og dannelse

Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 25. august 2011 kl. 13:19

Ørestad Gymnasium har sat sig som mål at være førende mht. anvendelse af IT i undervisningen. Også i dette skoleår har vi en række af projekter der skal sikre at vi kan fastholde vores stærke virtuelle profil.
Ørestad Gymnasium har sat sig som mål at være førende mht. anvendelse af IT i undervisningen. Også i dette skoleår har vi en række af projekter der skal sikre at vi kan fastholde vores stærke virtuelle profil.

1-1
Som skole anbefaler vi vore elever, at de som personligt arbejdsredskab medbringer en bærbar computer eller en tablet. Skolen har mange computere, så elever der ikke har computere har alligevel mulighed for at anvende computere i skoletiden her på skolen, men det er naturligvis ikke det samme som at have sin egen.

I lighed med de tidligere år har vi i samarbejde med Apple og Atea givet eleverne tilbud om at købe Macs med rabat og med teknisk support, og det har rigtig mange benyttet sig af. Mange har en computer i forvejen og bruger denne, så vi er i en situation hvor alle elever i realiteten har en computer. Det gør det muligt for lærerne fleksibelt at tilrettelægge undervisning hvor eleverne anvender computer.

Orla og to elever

Den digitale skole
I øjeblikket præges skolen i høj grad af, at vi er i gang med at går over til Google Apps som læringsplatform. Vi anvender Lectio til administrative formål (karakterer, fraværsregistrering, skema) og Google Apps til kommunikation,  videndeling og læringsplatform. Det er en meget stor omstillingsproces, som kræver udvikling af platformen til skolebrug, instruktion af lærere og elever og overførsel af data fra vort hidtidige system "Fronter". Vi udarbejder nye rutiner for næsten alle aktiviteter på skolen. Både elever og lærere kan have en oplevelse af at alting er en smule forvirrende, men vi er overbevist om, at vi med Google Apps får en platform, som fleksibelt kan tilpasses behovene i moderne undervisning, og som er et meget stærkt videndelingsredskab, både internt på skolen og med resten af verden.

Vi arbejder målbevidst frem mod at blive en 100% digital skole mht. anvendelse af undervisningsmaterialer. Målet er i august 2012 at være digitale i undervisningen i 1g, og fuldt digitale på alle årgange i 2014.

For at nå dette mål gennemfører vi i dette skoleår en række projekter.

I alle faggrupper foregår der er arbejde med at digitalisere undervisningen. Vi undersøger hvilke digitale materialer der er til rådighed fra forlagene og på nettet, og lærerne producerer selv en række digitale undervisningsmaterialer.

For at sikre professionalismen i de digitale undervisningsmaterialer deltager vi sammen med et par andre gymnasier og nogle VUC'ere i et større e-learning projekt med støtte fra Region Hovedstaden. Her vil lærerne gennemgå kompetenceudviklingsforløb i produktion af e-learning materialer, og de vil producere materialer til undervisningsforløb i samarbejde med lærere fra de andre skoler. Målet i dette projekt er at producere e-learning materialer til 20% af undervisningen i de feste af gymnasiets fag.

Vi undersøger også med hvilken hardware vi vil være digitale. SOm led i dette vil 2 af vore 1g klasser få udleveret en iPsad, og her er ambitionen at så stor en del af undervisningsmaterialerne som muligt skal være tilgængelige på iPad. Nogle af de centrale emner der skalundersøges er, om iPad er et stærkere læsemedium end computeren, om de væsentlige fagprogrammer er til rådighed samt om iPad'en et tilstrækkeligt godt redskab til produktion.

Hvorfor digitalisere skolen?
Digitalisering af skolen kan naturligvis ikke løse alle problemer i undervisningen. Men vi tror på, at den moderne skole skal anvende de medier, som samfundet i øvrigt præges af, og som eleverne anvender i deres hverdag.

Når undervisningen er 100% digitaliseret, vil eleverne have adgang til undervisningsmidlerne uafhængigt af tid og sted, og de vil kunne medbringe alle deres undervisningsmidler i en lille handy gadget.

Med anvendelse af digitale undervisningsmider bliver der i høj grad mulighed for at gøre elevernes egen virksomhed til udgangspunkt for undervisningen og tilpasse undervisningen til forskellige elevers forskellige læringsstil og kapacitet.

Det er vigtigt at eleverne udvikler de kompetencer der er nødvendige i informationssamfundet. Vi har beskrevet tre overordnede kompetencer:
Xplore: at søge og finde
Xpress: at fremstille og formidler,
Xchange: at publicere, dele og udveksle

Men de digitale medier er ikke kun et redskab, der kan anvendes til at forbedre elevernes læring. De er også medier der fremmer distraktion og manglende fokus, og det kan udgøre en stærkt forstyrrende faktor i undervisningen. Med digitale medier kan man hurtigt finde en række svar på de spørgsmål man stiller - alverdens viden er umiddelbart til rådighed - men det kræver fordybende læsning at tilegne sig og forholde sig til den viden nettet stiller til rådighed. På nettet udvikler der sig kommunikation der kan være hård og sårende, fordi man ikke kan se og mærke reaktionerne hos dem man kommunikerer med.

Digital dannelse
Under overskriften "digital dannelse" har vi af Undervisningsministeriet fået støtte til et projekt der skal sætte os i stand til at definere hvad digital dannelse kunne være og til at arbejde med dette i undervisning. I dette projekt vil vi udarbejde normer for  god netetik, vi vil arbejde med at udvikle normer for hvornår vi anvender IT og hvornår vi ikke gør, og vi vil arbejde med hvordan vi i undervisningen kombinerer de nye mediers hurtige søgen og tilgængelighed af mangfoldige inputs med mere traditionel fordybende læsning.

Vi vil ikke blot være et førende IT-gymnasium men også førende med hensyn digitalt dannet omgang med de digitale medier.
Oversigt over indlæg|Nøgleord: Ingen|Kommentarer (0)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer på dette indlæg. Du kan tilføje en kommentar i formularen nedenfor.

Skriv kommentar

Navn: (*)
E-mail: (*)
Din hjemmeside (hvis du har en):
Kommentar: (*)
Husk dine oplysninger?
 Ja tak, husk mine oplysninger (disse gemmes i en cookie)
Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site