Unge spiller på nettet som aldrig før, og mange udvikler afhængighed af spil. Det foregår også i skoletiden. Også på Ørestad Gymnasium, som det fremgik af et indslag i TV-avisen fredag den 7. november.
Vi har på skolen i nogen tid forholdt os til spil på nettet. Vi har mest talt om det som et problem om elevernes manglende fokus på undervisningen og som et problem om kapaciteten på vores net. Vi har ikke været opmærksom på spørgsmålet om ludomani.
I indslaget blev det efterlyst, at skoler formulerer ordensregler vedr. spil på nettet. Det har vi faktisk allerede på Ørestad Gymnasium (selv om det modsatte fremgik af udsendelsen), men det forhindrer ikke eleverne i at spille i undervisningstiden.
Fra starten har vi på Ørestad Gymnasium lagt vægt på at udvikle en stærk IT-profil. Vi har set de moderne digitale teknologier som væsentlige redskaber i undervisningen og som redskaber, som eleverne skal beherske for at kunne begå sig i fremtidens samfund.
Ikke mindst internettet er en uudtømmelig kildet til viden, og det er en utrolig væsentlig opgave for en moderne skole at lære eleverne at søge, strukturere og vurdere den viden, de får adgang til på nettet.
En helt nødvendig forudsætning for nettets udvikling som vidensressource, er dets anarkistiske og ucensurerede opbygning. Der er ikke en redaktør, der bestemmer hvilke websteder der kan oprettes og hvad der bringes på dem. Dette kaos af lødig og fejlagtig og fordrejet information skal eleverne lære at agere i. Derfor lægger vi vægt på, at der er uhindret adgang til nettet på vores skole.
Men med nettets muligheder kommer også nettets fristelser: spil, pornografi f.eks. Og hermed også muligheden for at eleverne udvikler afhængighed. Jeg tror ikke på, at lukning af bestemte websteder er vejen frem - det vil stå i modsætning til videnssamfundets krav om ubegrænset adgang til viden. Jeg tror også kun, at forbud og opstramning af ordensregler kan bringe os et stykke af vejen.
Lige nu mener jeg, at det væsentligste er, at vi på skolen - i og uden for undervisningen - er i konstant dialog med eleverne om deres netanvendelse, og at vi udvikler undervisningsformer, hvor vi tvinger eleverne til at være aktive om undervisningens indhold - hvor det ganske enkelt ikke er muligt at melde sig ud og være på besøg i spilleland. Og så skal vi selvfølgelig også indimellem kontrollere eleverne.
Det skal også klart fremgå af skolens ordensregler, at skolens net skal anvendes til undervisningsformål og ikke til underholdningsformål, og at det ikke er tilladt at foretage økonomiske transaktioner over skolens net.
Men skolen kan ikke løse problemer om unges spilafhængighed alene. Også forældrene må være i tæt dialog med de unge om, hvad de bruger deres visa-electron kort til, og hvad de bruger nettet til. Og så må der lovgives om webspil og netbetalinger for unge mennesker.

