Rektors Blog - tidligere indlæg
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 7. juni 2010 kl. 22:48
Den 3. og 4. juni dannede Ørestad Gymnasium ramme om et møde i Regeringens Vækstforum med temaet “Viden og kompetencer - fra folkeskole til universitet”. Hovedbegivenheden var fremlæggelsen af “Rejseholdets” rapport om folkeskolen. Skolens ledelse havde mødtes med Statsminister Lars Løkke Rasmussen, undervisningsminister Tina Nedergaard og minister for videnskab, teknologi og udvikling Charlotte Sahl-Madsen før mødet i Vækstforum. Her fik vi mulighed for at give et indtryk af Ørestad Gymnasium og de udfordringer som vi ser for de gymnasiale uddannelser i dag. Som vært for arrangementet havde jeg også mulighed for at deltage i Vækstforums møde.
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 31. maj 2010 kl. 13:24
I dag sender vi breve om optagelse ud til de nye 1g elever. Ørestad Gymnasium er stadig Danmarks mest søgte gymnasium, men vi er også en stor skole, og i år optager vi ekstraordinært 13 nye 1g klasser for at kunne opfylde så mange ønsker som muligt. Derfor vi langt størstedelen af dem der har søgt Ørestad Gymnasium som 1. prioritet også blive optaget på Ørestad Gymnasium. Det er vi glade for, og det håber vi også at de vil blive.
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 25. april 2010 kl. 18:19
Jeg var en af de mange, som blev ramt af askeskyen og måtte blive lidt længere undervejs. Jeg var i Kranjska Gora i Slovenien for at holde et oplæg på en stor konference om IT i uddannelserne, SIRIKT2010. Jeg holdt oplæg fredag for et publikum af skoleledere, lærere og IT-folk fra hele Slovenien og skulle have været hjem med fly lørdag. Men vulkanen ville det anderledes, og jeg valgte at tage toget hjem uden pladsbillet og garant for at kunne komme hjem søndag. Jeg kom hjem mandag eftermiddag efter 23 timer undervejs, uden søvn, med talrige skift og indimellem ståpladser, men glad for at være hjemme.
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 11. april 2010 kl. 10:58
Så er byggeriet af Ørestad Skole gået i gang. Og det må også i sidste øjeblik, for det er planen at skolen skal tages i brug august 2011, bl.a. af de elever som allerede nu går i særlige Ørestad-klasser på skolen på Islands Brygge. I december skal hele skolen stå færdig. Bygningen kommer også til at indeholde et bibliotek.
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 25. marts 2010 kl. 12:10
Med 508 1. prioritetsansøgere er Ørestad Gymnasium igen det mest søgte gymnasium i Storkøbenhavn. Det er vi naturligvis glade for. Og en smule stolte. For fjerde år i træk ønsker med end 500 unge mennesker fra Københavns-området at gå på vort gymnasium.
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 9. november 2008 kl. 18:15
Nettet er en enorm ressource i undervisningen på en moderne skole, og derfor lægger vi på Ørestad Gymnasiu vægt, at give eleverne fri og ubegrænset adgang til nettet. Men dermed inviterer vi også nettets fristelser ind på skolen: spil, pornografi osv. Hvordan skal vi som skole håndtere dette dilemma?
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 17. oktober 2008 kl. 14:29
I dagene op til efterferien havde vi kulturdage og idrætsdag på Ørestad Gymnasium. Normal undervisning var aflyst og erstattet af alternative arbejdsformer. En luksus måske når der i dag er så megen fokus på efterårsferien. Men for os er det et væsentligt led i at skabe en skolekultur på en ny skole, og en måde at konkretisere skolens profil på. Kulturdagene giver eleverne og lærerne mulighed for i nogle dage (ofte i samarbejde med kunstnere og formidlere udefra) at arbejde i workshops med temaer inden for medier, kommunikation og kultur. Samtidig giver kulturdagene mulighed for at eleverne overskrider grænser og prøver nyt sammen med elever fra andre klasser og årgange. En måde at skabe et levende fællesskab på skolen på.
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 19. august 2008 kl. 13:08
Lærerne startede skoleåret med fælles forberedelse af undervidningen i fagbaser og med et introforløb for de nye lærere.
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 31. marts 2008 kl. 20:20
2g studierejserne på OEG foregår som rejser på t værs af stamklasserne og indgår som forløb i AT om globaliseringen
Af: Allan Kjær Andersen
Publiceret: 31. januar 2008 kl. 10:18
Inden den 15. marts skal unge i 9. og 10. klasse bestemme sig for, hvilken ungdomsuddannelse de vil starte på efter sommerferien. I øjeblikket er vi på Ørestad Gymnasium derfor meget optaget at informere om vores skole og uddannelsen på gymnasiet i det hele taget. Hver dag i disse uger har vi besøg af elever, som kommer for at opleve en ganske almindelig skoledag hos os, og i aften har vi orienteringsaften, hvor forældrene også er velkomne.