Det er festdage i disse dage på Ørestad Gymnasium. Studenterne fra de 12 afgangsklasser springer ud, og pladsen bag skolen er fyldt med spændte og senere lettede og glade familier. Tillykke til alle studenter. Som rektor er jeg både glad på studenternes vegne og stolt over, at vi som skole har haft mulighed for at hjælpe studenterne med at nå dette vigtige mål.
Studentereksamen er en vigtig begivenhed. For den enkelte danner det et fundament for det fremtidige karrierevalg. Med en studentereksamen står man bedre på arbejdsmarkedet, og man har mulighed for at komme ind på de uddannelser, der giver adgang til interessante jobs.
For samfundet er de vigtigt, at alle gennemfører en uddannelse. Et samfund som det danske kan kun fastholde sit niveau i levestandard og velfærd, hvis befolkningen har et højt uddannelsesniveau,der gør det muligt at udvikle nye måder at klare sig på i den stadig hårdere globale konkurrence. Vor konkurrencekraft “sidder mellem ørerne”
I den seneste uger har der foregået en debat i medierne om, at der er for mange elever i gymnasierne. Nogle af mine kolleger hat fremført, at for mange elever ikke kommer med tilstrækkelige forudsætninger fra folkeskolen, og at det går ud over niveauet på gymnasierne. Derfor vil de gerne have mulighed for at afvise nogle af disse elever.
Jeg forstår godt, hvad det er for problemstillinger mine kolleger ønske at tackle, men jeg er ikke enig i medicinen. Jeg kan også godt se, at der er elever, som har svært at klare de boglige udfordringer på gymnasiet, og som måske ville få mere ud af en anden uddannelse.
Men her på Ørestad Gymnasium har vi det udgangspunkt, at vi er sat i verden for at hjælpe de unge mennesker som grundskolerne sender til os med at gennemføre en uddannelse. Vi “ruller den røde løber ud” og prøver med moderne undervisningsformer at tilrettelægge undervisning, der tilgodeser alle elever.
For mig er det den vigtigste ungdomspolitiske udfordring overhovedet at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis vi afviser disse “svage” elever er jeg bange for, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. De starter jo i gymnasiet, fordi de har vurderet alternativerne og truffet deres valg.
Men der kan være gode grunde til at få belyst, om ungdomsuddannelserne har den optimale struktur, om overgangene er tilfredsstillende, om kvaliteten er tilfredsstillende, om der er de tilbud for alle unge som der er behov for. Indtil dette er belyst - f.eks. ved at nedsætte et rejsehold til ungdomsuddannelserne - og der er truffet politiske beslutninger, er det gymnasiernes opgave at undervise de elever som grundskolerne og Ungdomsvejledningen mener vil have glæde af det.