Gymnasiet har en væsentlig funktion i samfundet, idet det er vor opgave at medvirke til at uddanne myndige og aktive samfundsborgere, der kan og vil deltage i de politiske beslutningsprocesser og tage medansvar for beslutninger om samfundets udvikling.
Derfor er politikere og politiske partier altid velkomne på gymnasiet. Ikke mindst når der valgkamp.
Valget på Ørestad Gymnaisum
I sidste skoleår havde vi flere fællesarrangementer med politikere (bl.a. Lars Løkke Rasmussen, Tina Nedergaard, Søren Pind og Johanne Schmidt Nielsen og flere andre). I går havde vi besøg af en veloplagt Villy Søvndal, som fik mange gode og udfordrende spørgsmål fra eleverne. På mandag bliver der et arrangement for samfundsfagseleverne med yngre folketingspolitikere fra forskellige partier. Næste torsdag planlægger vi sammen med TV2 News et fællesarrangement om unge og politik, hvor de yngste Christiansborg-politikere fra alle partier skal i dialog med eleverne om unges problemer og om hvordan unge kan engageres o politik. Det er ideen at medieelever skal producere indslag til udsendelsen Valget er et selvfølgeligt emne i undervisningen, ikke mindst i samfundsfag.

(foto: Ida Klawonn)
Jeg håber, at vi med vore valgarrangementer kan medvirke til at øge interessen for og deltagelse i politik hos vore elever.
GYmnasiet skal uddanne demokratiske borgere der skal kunne og ville deltage i de demokratiske processer, såvel i de nære sammenhænge som i de store og mere overordnede. De skal udvikle demokratiske holdninger, vide at demokrati ikke er naturgivet men skal tilkæmpes hver eneste dag på alle niveauer. De skal vide, hvordan samfundets institutioner fungerer, hvordan de styres, og hvordan den enkelte kan medvirke til at præge dem med sine værdier. De skal vide, hvordan den politiske kommunikation fungerer og kunne vurdere den. De skal i undervisningen og i skolens liv i øvrigt lære at være aktive og deltage og derigennem erfare at borgernes deltagelse er kernen i demokratiet, og at det degenererer uden.
Uddanelse i valgkampen
Valget er demokratiets stjernestund, og derfor skal den naturligvis fylde rigtig meget i den kommende tid.
Men uddannelse burde også fylde mere i valgkampen, end emnet har gjort indtil nu. Ved særlige lejligheder er de fleste politikere enige om, at uddannelse er et af de væsentligste langsigtede svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer fra globaliseringen, klimakrisen og finanskrisen. Men det har ikke givet sig udslag i særlige "uddannelsesvækstpakker" endnu. Jeg mener heller ikke svaret bare er "send flere penge"til skolerne, men dels handler det om om højnelse af det generelle uddannelsesniveau i samfundet (såvel med hensyn til uddannesens længde og kvalitet) og dels om at foretage bevidste målrettede samfundsmæssige investeringer der hvor det gavner samfundets innovative kompetencer, dvs. uddannelsesinvesteringer i samspil med erhvervspolitik. Der er ikke mindst brug for uddannelsesvækstpakker til de videregående forskningsbaserede uddannelser, der skal sikre at Danmark mht. konkurrenceevne og innovation fortsat kan være i front.
Uddannelse er også vigtig for at sikre ligheden i samfundet, og det gælder ikke mindst i krisetider. Det er bekymrende at så mange ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og dermed står rigtig dårligt rustet til en situation, hvor Danmark taber konkurrenceevne og arbejdspladser. Der er brug for uddannelsesvækstpakker til ikke mindst de uddannelsesinstitutioner som uddanner de svageste, og der er behov for at udvikle nye uddannelsestilbud, så der er muligheder for alle unge.
Fortsat god valgkamp til alle.

