oerestadgym.dk: Rektors BlogHer skriver rektormed jævne mellemrum blogs om skolen og uddannelsespolitiske emner.

Glædelig jul

Allan Kjær Andersen — Mon, 19 Dec 2011 13:00:43 GMT

2011 har igen været præget af vækst på Ørestad Gymnasium. Vi havde atter rigtig mange ansøgere, og da der var mangel på pladser på de københavnske gymnasier valgte vi at optage 14 klasser, 448 elever i 1g. Ved skolestart i august var vi 1161 elever, som vi kun havde plads til, fordi Field’s var så venlige at låne os lokaler. Vi kan mærke at vi er for mange i de nuværende bygninger, så vi arbejder på at finde løsninger der kan forbedre situationen (bl.a. et nyt byggeprojekt på tagetagen og måske en ny afdeling).

Vi har fortsat vor gode udvikling i eksamensresultater, og vi er i gang med at implementere en ny - klar og fair - fraværspolitik, som allerede har halveret elevfraværet - og det havde vi iden grad brug for, for det var alt for højt.

Ørestad Gymnasium opfylder kun sin mission, hvis vi fortsat udvikler os og eksperimenter, hele tiden søger nye måder at give vore elever en tidssvarende uddannelse på. Vi har gang i talrige udviklingsprojekter, de fleste i samarbejde med andre gymnasier og videregående uddannelser samt virksomheder. Vi er optaget af at give de unge en uddannelse, der bedst muligt forbereder dem på den fremtid i samfund og virksomhed, som bliver deres.

Vi har valgt tre overskrifter for de områder, som vi særligt mener skal kendetegne elever, der har gået på Ørestad Gymnasium, og som vi derfor i særlig grad prioriterer udviklingsprojekter indenfor:

Under overskriften “Viden i spil” samler vi alle de bestræbelser, som handler om at udvikle elevernes evne til at sætte deres viden i spil i forhold problemer verden uden for skolen og til at finde nye og innovative løsninger på disse problemer.

Under overskriften “Digital dannelse” samler vi de initiativer, der handler om at gøre eleverne til kompetente og bevidste brugere af digitale medier i informationssamfundet. Vi taler om: explore, express, exchange og netetik. Helt konkret sætter vi os som mål at være 100% digital skole for de nye 1g’ere til august.

Under overskriften “Global dannelse” samler vi de initiativer, der handler om at danne eleverne til at kunne fungere som borgere og medarbejdere i en globaliseret verden. For at styrke den globale dimension arbejder vi målrettet på at udvikle et kontaktnet af partnerskoler i hele verden og en ny studieretning om globalisering.

Disse tre udviklingsspor vil også være retningsgivende for vore udviklingsinitiativer i 2012.

Viden i spil

Allan Kjær Andersen — Sun, 20 Nov 2011 16:27:06 GMT

Jeg var i sidste uge i Odense for at holde oplæg ved Danish Entrepreneurship Award 2011 arrangeret af Fonden for entreprenørskab og Young Entreprise Danmark. Sammen med Lise Hansen fra Egå Gymnasium og Susanne Stubgaard fra Næstved Gymnasium skulle jeg holde oplæg under overskriften om gymnasiers innovation og entreprenørskab. Jeg talte under overskriften “Viden i spil”.

Danish Entrepreneurship Award er først og fremmest et mødested for lærere og elever der arbejder med innovation og entreprenørskab i praksis, og den bedste innovative idé belønnes. Fra Ørestad Gymnasium deltog 2A med flere grupper, som fremlagde resultaterne af arbejdet i AT4. De vandt ikke - dertil havde undervisningsforløbet været for kort i forhold til de projekter der gik videre, men jeg er sikker på, at det har været en væsentlig og god erfaring at skulle præsentere sin idé for en dommer og få tilbagemelding og få et indtryk af hvad der kendetegnede de vindende projekter.

Jeg opfatter det som noget af det vigtigste for gymnasierne i dag at komme i gang med at modernisere almendannelsesbegrebet ved at tone det mere i retning af det praksisrelaterede og innovative. Det samfund som vi sender vore elever ud i, får brug for borgere og medarbejdere, der ikke blot har et højt niveau af faglig viden, men tillige kan anvende denne viden til i samarbejde med andre at finde løsninger på problemer. Vi har på skolen en lang række af projekter, som drejer sig om at organisere undervisning i samarbejde med partnere uden for skolen og arbejde med innovative metoder. Vi har samlet disse projekter under overskriften “viden i spil”, netop for at understrege betydningen af at eleverne både opnår et højt niveau af viden og samtidig er i stand til at sætte denne vide i spil ved at finde innovative løsninger på “virkelige” problemer.

“Viden i spil” er undervisning der:

udvikler elevernes viden ved at de skaber viden for andre som en del af undervisningen, og den foregår i et samspil med aktører uden for undervisningen, som stiller med udfordringen til eleverne;

udvikler elevernes handlekompetence og innovationskompetence ved at eleverne anvender fagligheden i en praktisk kontekst, når de finder løsninger på konkrete problemer for de eksterne aktører;
tager sit udgangspunkt i fagligheden og synliggør faglighedens og dens begrænsninger for eleverne. Fagligheden er et “benspænd” for hverdagsbevidsthed og snusfornuft og tvinger til at tænke nyt.

Vi har gennemført en række “viden i spil” forløb som led i den daglige undervisning, bl.a. som en del af vor deltagelse i projektet “Innovationskraft og entreprenørskab”. Vi har ligeledes forsøgsvis arbejdet med innovative metoder i AT. Og vi planlægger desuden en række nye studieretninger, hvor vi bevidst vil arbejde med at gøre “viden i spil” til en bærende konstruktion for studieretningssamarbejdet.

Der er tre gode grunde til at arbejde med “viden i spil”:

det er en didaktisk metode der gør undervisning mere motiverende for eleverne, for de kan se meningen med fagene, og som kan skabe større faglig dybde;
det er en måde at undervise på som er særlig velegnet til at inddrage elever fra “gymnasiefremmede” miljøer.
det er undervisning der udvikler viden,som eleverne får brug for i det samfund de skal ud i.

Af alle disse tre grunde er “viden i spil” et højt prioriteret indsatsområde på Ørestad Gymnasium.

Forældrene skal - stadig - blande sig

Allan Kjær Andersen — Mon, 03 Oct 2011 16:20:15 GMT

Vi holdt fornylig forældremøde for forældrene til eleverne i vore 14 nye 1g klasser. Denne type arrangement er undtagelsen - måske ser vi ikke mange af forældrene før til translokationen om knap tre år. På ungdomsuddannelserne kommunikerer vi som udgangspunkt med de unge om deres læring og trivsel, og kun i ganske særlige tilfælde med forældrene. Når vi alligevel holder forældremødet, skyldes det, at forældrene fortsat spiller en særdeles væsentlig rolle i den unges liv og har afgørende indflydelse på, hvordan den unge klarer uddannelse - ja om uddannelsen gennemføres.

Gymnasiet udgør en udviklingsrejse mellem barn og voksen. Skolen støtter, sætter rammer, etablerer fællesskaber, men det er den unge selv der foretager rejsen. Både når det drejer sig om at få fagligt udbytte, og når det handler om personlighedsudvikling.

Det er indlysende at skolen har en væsentlig rolle, men forældrenes må ikke undervurderes.

De fleste forældre til teenagere har nok forlængst opgivet at definere den unges liv, som man kunne da de var børn. Men forældrene skal ikke gå i den anden grøft og lade den unge passe sig selv. Jeg taler ikke om, at forældrene skal indtage rollen som "curlingforældre" og advokater for den unge over for skolen. Men de skal være i tæt dialog med den unge om alt hvad der er væsentligt, vise interesse for hvad den unge foretager sig, være klar med udmeldinger om værdier, også selv om den unge alligevel gør som det passer ham/hende. Og da skolen er så væsentlig for den unge, som lærings- og dannelsesinstitution, skal forældrene vise interesse for hvad der foregår og være i dialog med eleven om det. Passer eleven sine pligter på skolen, er der problemer med kammerater eller lærere, der sket noget interessant i undervisningen?

Det er ikke afgørende at man som forældre kan hjælpe den unge med lektierne. Det er skolens opgave at sørge for, at leverne får den faglige støtte de har brug for, og det gør vi både ved at differentiere undervisningen, men også gennem en række tilbud efter undervisningstid. Her er det en god idé at forældrene støtter eleven i at tage imod disse tilbud.

i år gør vi en ekstra indsats for at få eleverne til at deltage i undervisningen og aflevere deres hjemmeopgaver. Derfor ha vi strammet op på vores fraværspolitik, og det medfører at elever som ikke lever op til vore krav, vil blive udsat for sanktioner (ekesmanen i alle fag, manglende indstilling til eksamen, bortvisning). Formålet er naturligvis ikke at give sanktioner, men at stille klare krav til eleverne om at deltage i undervisningsaktiviteterne og derigennem hjælpe dem med at klare skolen så godt som muligt. Vi kan ikke øse opgaven alene; og mange elever magter heller ikke at overskue deres situation selv. Derfor har forældrene en væsentlig rolle i at være opmærksom på, hvordan deres unge lever op til disse krav og tage en dialog med dem om det og mindre dem om deres pligter.

unge i Danmark har forventninger om et stort forbrug og vil derfor gerne tjene penge ved at have fritidsjobs. Det er der i sig selv heller intet forkert ved. Men det er en god idé, at forældrnene hjælper eleverne med at begrænse omfanget, så der er både tid og overskud til at passe skolearbejdet.

På vores hjemmeside kan forældrene orientere sig om, hvad der foregår på skolen: begivenhedskalender, nyhedsbrevet OEGnyt (husk at klikke på knappen "tilmeld dig"), den enkelte elevs skema og lektier og øvrigt stof om skolen. Adgang til den enkelte elevs fravær og karakterer kræver særligt login, og det har eleverne pligt til at give deres forældre, hvis de er under 18 år.

Den væsentligste daglige kontakt mellem skole og elevernes forældre er virtuel, og hvis forældrne orienterer sig i vore informationer, giver det et godt grundlag for at være i den nødvendige kontakt med des unge mennesker om skolegangen.

Men er der problemstillinger som forældrene ønsker at drøfte med skolen på god gammeldags analog måde, står vi selvfølgelig gerne til rådighed (skolens ledelse og administration, studievejledere og klassens mentor).

Tags: skole-hjem samarbejde forældre

Globalisering, innovation og dannelse

Allan Kjær Andersen — Sun, 11 Sep 2011 17:38:08 GMT

Da vi i sidste uge havde valgmøder "De unge stemmer" arrangeret af TV2 kiggede Poul Erik Skammelsen ud over det fantastiske syn af elver som stod på trapper og ved gelændere og bemærkede, at det jo var et stykke "multi-kulti" Danmark. I Tyskland har udtrykket fået en negativ klang, men her på skolen er vi stolte over, at det er lykkedes os at bygge et gymnasium hvor en broget skare af unge fra vidt forskellige sociale miljøer, kulturer og nationaliteter kan mødes om et fællles projekt: at gå i skole og nå et målet studentereksamen. At være en del af et multikulturelt minisamfund på en skole der uddanner borgere til et demokratisk samfund er det bedst mulige forberedelse af eleverne til globaliseringens tidsalder.

Global dannelse

De store udfordringer som verden står overfor er globale i deres natur. De accepterer ikke nationale grænser og kan kun løses gennem overnationale - globale - løsninger. Hvadenten det er finanskrisen, den ulige fordeling af ressourcer, fødevarer og velfærd, klimatruslen, resourceknapheden, truslen fra antidemokratiske kræfter, så skal disse problemer løses gennem globale indsatser.

Og de globale indsatser starter lokal. Det er vigtigt at verdens borgere erkender de gloable udfordrngers natur, og hvordan de kan deltage i løsningen af dem. For uddannelsessystemerne er det en væsentlig opgave at give elever global dannelse, dvs. global forståelse og evnen til at deltage som global medborger i løsningen af de globale udfordringer.

For at videreudvikle og kvalificere skolens arbejde med global dannelse har vi tilsluttet os netværket "Globale Gymnasier, som er et samarbejde mellem gymnasieskoler som ønsker at gøre det globale perspektiv nærværende i den daglige undervisning på det enkelte gymnasium gennem fælles, faglig udvikling og tætte globale partnerskaber. Centralt i netværkets arbejde står at give eleverne oplevelser med det direkte kulturmøde med mennesker fra andre dele af verden.

Det er ikke nyt for os at arbejde med globaliseringen. Vi har en god tradition for, at eleverne er aktive på Operation Dagsværk-dagen. I år skal eleverne arbejde for et projekt for de oprindelige folk i Perus regnskov. OD-gruppen er godt i gang med at planlægge aktiviteterne, og jeg håber at rigtig mange elever ønsker at deltage. Eller i det mindste - efter at de har sat sig ind i hvad projektet går ud på - på et oplyst grundlag vælger at lade være.

Vore studierejser i 2g har været led i AT-forløb om globalisering, og vi har haft en klima-tilgang til rejserne, således at man sulle rejse med bus eller tog, med mindre der var særlig grunde tll at bruge fly (f.eks. udveksling). Vi er ved at revidere vore rejseregler, men 2g-rejserne vil stadig have et globaliseringstema, dog med en studieretningstoning), og vi vil lægge vægt på det direkte kulturmøde, gerne som egentlig udveksling.

Partnerskaber

Vi har i år fokus på at udvikle partnerskaber med skoler i hele verden med henblik på at forbedre mulighederne for det direkte kulturmøde og bane vejen for egentlig udveksling. Flere faggrupper rejser til forskellige destinationer for at opsøge samarbejdspartnere, og vi vil udnytte de mange kontakter som vi har fået gennnem de tusindvis af besøgende som skolen har haft fra hele verden.

Og om et par ger drager hele personalet på studietur til Helsinki for at studere, hvorfor finnerne er så gode, og for at reflektere over om den finske erfaring kan inspirere is til at gøre ting bedre. Og måske kan der i kølvandet på turen udvikles partnerskaber med finske skoler.

Vi vil i dette skoleår udbyde en ny studieretning med fokus på globalisering, og hvor det direkte kulturmøde vil stå centralt. Men selv om vi forventer os meget af det, er det dog mindst lige så vigtigt at indbygge udvikling af global dannelse i alle de øvrige studieretninger.

Globalisering og innovation

Vort fokus på globalisering er uløseligt knyttet til vort fokus på innovation, som vi bl.a. har dyrket gennem projekter i tilknytning til det regionale projekt "Innovation og entreprenørskab i de gymnasiale uddannelser".. For det er jo evnen til at kunne udvikle nye ideer og være i stand til at realisere dem i praksis sammen med andre som gør global dannelse til mere end indsigt i verdens fortrædeligheder, men samtidig bevidsthed om, hvordan man som individ og samfundsborger kan være med til at løse dem.

De globale udfordringer og hvordan vi som samfund kan tackle dem har stort set ikke været berørt i den aktuelle valgkamp, hvor fokus har været på vore egne problemer (økonomien og velfærden). Som om disse problemer kan løses ved nationale indsatser, og som om de ikke hænger sammen med faktorer der er grænseoverskridende og kun kan løses gennem overnational - global - indsats.

Tags: global dannelse globalisering innovation

Valg og uddannelse

Allan Kjær Andersen — Wed, 31 Aug 2011 20:09:55 GMT

Så er der valgkamp. Også på Ørestad Gymnasium. I de kommende uger vil skolen være præget af valget. Ligesom resten af landet.

Gymnasiet har en væsentlig funktion i samfundet, idet det er vor opgave at medvirke til at uddanne myndige og aktive samfundsborgere, der kan og vil deltage i de politiske beslutningsprocesser og tage medansvar for beslutninger om samfundets udvikling.

Derfor er politikere og politiske partier altid velkomne på gymnasiet. Ikke mindst når der valgkamp.

Valget på Ørestad Gymnaisum
I sidste skoleår havde vi flere fællesarrangementer med politikere (bl.a. Lars Løkke Rasmussen, Tina Nedergaard, Søren Pind og Johanne Schmidt Nielsen og flere andre). I går havde vi besøg af en veloplagt Villy Søvndal, som fik mange gode og udfordrende spørgsmål fra eleverne. På mandag bliver der et arrangement for samfundsfagseleverne med yngre folketingspolitikere fra forskellige partier. Næste torsdag planlægger vi sammen med TV2 News et fællesarrangement om unge og politik, hvor de yngste Christiansborg-politikere fra alle partier skal i dialog med eleverne om unges problemer og om hvordan unge kan engageres o politik. Det er ideen at medieelever skal producere indslag til udsendelsen Valget er et selvfølgeligt emne i undervisningen, ikke mindst i samfundsfag.

(foto: Ida Klawonn)

Jeg håber, at vi med vore valgarrangementer kan medvirke til at øge interessen for og deltagelse i politik hos vore elever.

GYmnasiet skal uddanne demokratiske borgere der skal kunne og ville deltage i de demokratiske processer, såvel i de nære sammenhænge som i de store og mere overordnede. De skal udvikle demokratiske holdninger, vide at demokrati ikke er naturgivet men skal tilkæmpes hver eneste dag på alle niveauer. De skal vide, hvordan samfundets institutioner fungerer, hvordan de styres, og hvordan den enkelte kan medvirke til at præge dem med sine værdier. De skal vide, hvordan den politiske kommunikation fungerer og kunne vurdere den. De skal i undervisningen og i skolens liv i øvrigt lære at være aktive og deltage og derigennem erfare at borgernes deltagelse er kernen i demokratiet, og at det degenererer uden.

Uddanelse i valgkampen
Valget er demokratiets stjernestund, og derfor skal den naturligvis fylde rigtig meget i den kommende tid.

Men uddannelse burde også fylde mere i valgkampen, end emnet har gjort indtil nu. Ved særlige lejligheder er de fleste politikere enige om, at uddannelse er et af de væsentligste langsigtede svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer fra globaliseringen, klimakrisen og finanskrisen. Men det har ikke givet sig udslag i særlige "uddannelsesvækstpakker" endnu. Jeg mener heller ikke svaret bare er "send flere penge"til skolerne, men dels handler det om om højnelse af det generelle uddannelsesniveau i samfundet (såvel med hensyn til uddannesens længde og kvalitet) og dels om at foretage bevidste målrettede samfundsmæssige investeringer der hvor det gavner samfundets innovative kompetencer, dvs. uddannelsesinvesteringer i samspil med erhvervspolitik. Der er ikke mindst brug for uddannelsesvækstpakker til de videregående forskningsbaserede uddannelser, der skal sikre at Danmark mht. konkurrenceevne og innovation fortsat kan være i front.

Uddannelse er også vigtig for at sikre ligheden i samfundet, og det gælder ikke mindst i krisetider. Det er bekymrende at så mange ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og dermed står rigtig dårligt rustet til en situation, hvor Danmark taber konkurrenceevne og arbejdspladser. Der er brug for uddannelsesvækstpakker til ikke mindst de uddannelsesinstitutioner som uddanner de svageste, og der er behov for at udvikle nye uddannelsestilbud, så der er muligheder for alle unge.

Fortsat god valgkamp til alle.

Tags: Ørestad gymnaisum valg innovation vækst uddannelse

Digitalisering og dannelse

Allan Kjær Andersen — Thu, 25 Aug 2011 13:19:19 GMT

Ørestad Gymnasium har sat sig som mål at være førende mht. anvendelse af IT i undervisningen. Også i dette skoleår har vi en række af projekter der skal sikre at vi kan fastholde vores stærke virtuelle profil.

1-1
Som skole anbefaler vi vore elever, at de som personligt arbejdsredskab medbringer en bærbar computer eller en tablet. Skolen har mange computere, så elever der ikke har computere har alligevel mulighed for at anvende computere i skoletiden her på skolen, men det er naturligvis ikke det samme som at have sin egen.

I lighed med de tidligere år har vi i samarbejde med Apple og Atea givet eleverne tilbud om at købe Macs med rabat og med teknisk support, og det har rigtig mange benyttet sig af. Mange har en computer i forvejen og bruger denne, så vi er i en situation hvor alle elever i realiteten har en computer. Det gør det muligt for lærerne fleksibelt at tilrettelægge undervisning hvor eleverne anvender computer.

Den digitale skole
I øjeblikket præges skolen i høj grad af, at vi er i gang med at går over til Google Apps som læringsplatform. Vi anvender Lectio til administrative formål (karakterer, fraværsregistrering, skema) og Google Apps til kommunikation, videndeling og læringsplatform. Det er en meget stor omstillingsproces, som kræver udvikling af platformen til skolebrug, instruktion af lærere og elever og overførsel af data fra vort hidtidige system "Fronter". Vi udarbejder nye rutiner for næsten alle aktiviteter på skolen. Både elever og lærere kan have en oplevelse af at alting er en smule forvirrende, men vi er overbevist om, at vi med Google Apps får en platform, som fleksibelt kan tilpasses behovene i moderne undervisning, og som er et meget stærkt videndelingsredskab, både internt på skolen og med resten af verden.

Vi arbejder målbevidst frem mod at blive en 100% digital skole mht. anvendelse af undervisningsmaterialer. Målet er i august 2012 at være digitale i undervisningen i 1g, og fuldt digitale på alle årgange i 2014.

For at nå dette mål gennemfører vi i dette skoleår en række projekter.

I alle faggrupper foregår der er arbejde med at digitalisere undervisningen. Vi undersøger hvilke digitale materialer der er til rådighed fra forlagene og på nettet, og lærerne producerer selv en række digitale undervisningsmaterialer.

For at sikre professionalismen i de digitale undervisningsmaterialer deltager vi sammen med et par andre gymnasier og nogle VUC'ere i et større e-learning projekt med støtte fra Region Hovedstaden. Her vil lærerne gennemgå kompetenceudviklingsforløb i produktion af e-learning materialer, og de vil producere materialer til undervisningsforløb i samarbejde med lærere fra de andre skoler. Målet i dette projekt er at producere e-learning materialer til 20% af undervisningen i de feste af gymnasiets fag.

Vi undersøger også med hvilken hardware vi vil være digitale. SOm led i dette vil 2 af vore 1g klasser få udleveret en iPsad, og her er ambitionen at så stor en del af undervisningsmaterialerne som muligt skal være tilgængelige på iPad. Nogle af de centrale emner der skalundersøges er, om iPad er et stærkere læsemedium end computeren, om de væsentlige fagprogrammer er til rådighed samt om iPad'en et tilstrækkeligt godt redskab til produktion.

Hvorfor digitalisere skolen?
Digitalisering af skolen kan naturligvis ikke løse alle problemer i undervisningen. Men vi tror på, at den moderne skole skal anvende de medier, som samfundet i øvrigt præges af, og som eleverne anvender i deres hverdag.

Når undervisningen er 100% digitaliseret, vil eleverne have adgang til undervisningsmidlerne uafhængigt af tid og sted, og de vil kunne medbringe alle deres undervisningsmidler i en lille handy gadget.

Med anvendelse af digitale undervisningsmider bliver der i høj grad mulighed for at gøre elevernes egen virksomhed til udgangspunkt for undervisningen og tilpasse undervisningen til forskellige elevers forskellige læringsstil og kapacitet.

Det er vigtigt at eleverne udvikler de kompetencer der er nødvendige i informationssamfundet. Vi har beskrevet tre overordnede kompetencer:
Xplore: at søge og finde
Xpress: at fremstille og formidler,
Xchange: at publicere, dele og udveksle

Men de digitale medier er ikke kun et redskab, der kan anvendes til at forbedre elevernes læring. De er også medier der fremmer distraktion og manglende fokus, og det kan udgøre en stærkt forstyrrende faktor i undervisningen. Med digitale medier kan man hurtigt finde en række svar på de spørgsmål man stiller - alverdens viden er umiddelbart til rådighed - men det kræver fordybende læsning at tilegne sig og forholde sig til den viden nettet stiller til rådighed. På nettet udvikler der sig kommunikation der kan være hård og sårende, fordi man ikke kan se og mærke reaktionerne hos dem man kommunikerer med.

Digital dannelse
Under overskriften "digital dannelse" har vi af Undervisningsministeriet fået støtte til et projekt der skal sætte os i stand til at definere hvad digital dannelse kunne være og til at arbejde med dette i undervisning. I dette projekt vil vi udarbejde normer for god netetik, vi vil arbejde med at udvikle normer for hvornår vi anvender IT og hvornår vi ikke gør, og vi vil arbejde med hvordan vi i undervisningen kombinerer de nye mediers hurtige søgen og tilgængelighed af mangfoldige inputs med mere traditionel fordybende læsning.

Vi vil ikke blot være et førende IT-gymnasium men også førende med hensyn digitalt dannet omgang med de digitale medier.

Eleverne skal møde til undervisningen

Allan Kjær Andersen — Thu, 18 Aug 2011 12:30:23 GMT

Ja naturligvis. Hvorfor skulle de ellers gå i gymnasiet?

Elevernes resultat ved studentereksamen hænger tæt sammen med, deres studieaktivitet. De der møder til undervisningen, deltager aktivt i timerne og afleverer deres opgaver, klarer sig bedre end dem der pjækker for meget og ikke afleverer deres opgaver. Og de elever der har meget fravær, har et større frafald fra uddannelsen. Derfor er det naturligvis en forudsætning for at skolen har succes med sin opgave, at alle eleverne er studieaktive.

For meget pjæk
Når det er nødvendigt at slå så banalt et forhold fast, skyldes det jo, at det ikke helt er tilfældet i dag.I foråret blev der i aviserne skrevet om, at eleverne pjækkede for meget på gymnasierne. I modsætning til intentionen med at fjerne faste regler for hvor meget fravær der tilladt, er udviklingen siden gymnasiereformen gået den forkerte vej. På mange skoler har eleverne, specielt i 2g og 3g, mere end 10% fravær i gennemsnit.

Også på Ørestad Gymnasium har vi klasser med en helt uacceptabel fraværsporcent. Vi har gjort en stor indsats for at følge op på elevfravær med samtaler, advarsler og sanktioner. Og vi har etableret en lang række af tilbud, der skulle medvirke til at forebygge fravær (mentorordning, studiecamp, læsevejledning mm.). Men resultaterne har ikke stået mål med indsatsen. Fraværet er alt for højt, og det går ud overe elevernes resultater, og det medfører frafald. I visse klasser er der udviklet en uheldig læringskultur, hvor det er smart ikke at møde itl undervisningen, ikke at aflevere opgaver og ikke sige noget relevant i timerne. I disse klasser lærer eleverne mindre end de burde, og de får mere kedelig undervisning, da det dårlige læringsmiljø giver lærerne et dårligt arbejdsmiljø.

Vi har her på skolen det udgangspunkt, at "vi ruller den røde løber ud" for alle de elever som går her. Det betyder, at vi gør hvad vi kan for at give eleverne inspirerende og motiverende undervisning og for at differentiere undervisningen så den den tager udgangspunkt i den enkeltes måde at lære på. Vi supplerer undervisningen med en lang række af tilbud uden for undervisningen. Men selv Ørestad Gymnasiumkan ikke give viden intravenøst. Læring forudsætter aktivitet, og ikke mindst hvis man som elev har lidt svært ved det.

Ny fraværs- og frafaldspolitik
Jeg tror, at en af grundene til at vi ikke har kunnet nedbringe fraværet er, at det er for uklart for eleverne, hvad de skalleve op til . Det bliver oplevet som om det er en forhandlingssituation hvor det handler om at finde den bedst mulige undskyldning for fraværet for derigennem at påvirke skolens beslutning om sanktioner. Som vi skal, har vi behandlet eleverne individuelt, men resultatet har været for stor usikkerhed om reglerne, og at for mange har undveget sanktionerne. Og systemet har ikke ansporet til at øge fremmødet.

Vi vil derfor i det skoleår indføre en mere konsekvent og klar sanktionspolitik i forhold til fravær, samtidig med at vi fortsat vil udvikle tilbud, som hjælper eleverne med at klare kravene.

Politikken består af "to ben". Det ene ben er en række tilbud og funktioner som støtter eleverne i at gennemføre uddannelsen (mentorordning, læsevejledning, studiecamp, skriveværksted mm.). Et af de nye tiltag v il være skemalagt skriveværksted med mødepligt, hvor lærere omlægger en del af deres rettearbejde til vejledningstid. Det andet ben er en opstramning af skolens sanktionspolitik og indførelse af klare, ensartede retningslinier.

Der indføres frem optællingsperioder for fravær (såvel manglende tilstedeværelse som manglende afleveringer).

Fravær over 8% indtil optællingstidspunktet: mentor kontakter eleven og drøfter situationen.
Fravær over 10% indtil optællingstidspunktet: administrationen udsender en skriftlig advarsel. Hvis fraværet ikke er nedbragt ved næste optælling, udløses sanktionen “eksamen i alle afsluttende fag” (+ et antal skriftlige årsprøver i 1g og 2g).
Fravær over 15% indtil optællingstidspunktet udløser automatisk sanktionen “eksamen i alle afsluttende fag”.
Fravær over 25% udløser sanktionen “bortvisning fra skolen”, dvs. at eleven ikke kan deltage i undervisningen og ikke kan gå til eksamen samt at eleven fratages SU.
Fravær på over 25% i enkelt fag udløser sanktionen “eksamen i alle fag”, også selv om faget ikke er eksamensfag.

Hvis eleven ved den afsluttende optælling før eksamensplanlægningen har nedbragt fraværet til under 10% trækkes sanktionen tilbage.

Der tages hensyn til længevarende dokumenteret sygdom. Her iværksættes erstatningsundervisning hvor det er muligt. Korterevarende sygdom tages der ikke hensyn - den forudsættes taget inden for 10%-grænsen.

Procenterne er ikke til forhandling. De udtrykker hvad den enkelte elev som minimum skal leve op ti for at være elev på skolen. Klassens mentor og studievejleder vil undervejs tale med de lever der er i farezonen om, hvordan de kan hjælpes til at leve op til kravene, ikke om de skal leve op til kravene.

Der bliver mulighed for at udforme individuelle kontrakter med elever med særlig aktiviteter uden for skolen (idræt, musik, virksomhed, ballet). De fritages ikke for undervisning, men får omlagt deres undervisning til individuelle og virtuelle undervisningstilbud, og får evt. andre afleveringsterminer for skriftligt arbejde.

Når vi endeligt har udformet den nye fraværs- og fraværspolitik - efter den har været til høring hos lærerne og elevrådet - vil vi udforme en kontrakt der beskriver reglerne. Denne kontrakt skal underskrives af forældrene hvis eleven er under 18 og ellers af eleven.

På kort sigt er det muligt, at disse opstramninger vil medføre, at flere elever kommer til eksamen i alle fag og måske falder fra. På længere sigt er jeg overbevist om, at disse stramninger vil betyde mindre fravær, mindre frafald og bedre resultater. Bestyrelsen bakker op om disse stramninger, også hvis det på kort sigt skulle medføre øgede udgifter for skolen.

Fredag starter 14 nye klasser på Ørestad Gymnasium

Allan Kjær Andersen — Thu, 11 Aug 2011 18:18:13 GMT

Igen i år var Ørestad Gymnasium med 550 ansøgere landets mest populære gymnasium. Desværre havde vi ikke plads til alle, men ved at udvide optagelseskapaciteten til 14 klasser gjorde vi hvad vi kunne for at optage så mange som muligt. Vi optager 32 i alle 1g klasser. Det er for mange, men forsvarligt i betragtning af hvordan vores bygning er indrettet. Og vi er nødt til det for at få økonomien til at hænge sammen. Så vi kan sige velkommen til 448 nye elever fredag, som er vores 1 skoledag efter sommerferien.

For at skaffe plads til så mange har vi lavet en aftale med Field's om at låne meget spændende lokaler. Der bliver ikke tale om, at nogle klasser får deres faste tilholdssted der, men alle klasser vil på forskellige tidspunkter få nogle timer der. Vores bygning på Ørestads Boulevard kan forsvarligt rumme 36 klasser, så med de 39 klasser som vi bliver, vil 3 af klasserne hver dag få deres undervisning i lokalerne i Field's, især i forbindelse med projektarbejde eller undervisning hvor flere klasser skal undervises på én gang i samme fag (det vi kalder en fagbase).

Jeg glæder mig til at byde de nye elever velkommen - og de "gamle" naturligvis også. Det er altid spændende at engagere en ny årgang i det skoleudviklingsprojekt som vi er i færd med. Hver ny årgang sætter sit præg på vores skole, giver vores OEG-kultur nye facetter. Det er vigtigt for at vores skole kan være i fortsat udvikling.

I min velkomst til de nye elever vil jeg understrege hvor vigtigt det i vores samfund er at gennemføre en ungdomsuddannelse og derefter en videregående uddannelse. Og ikke bare lige klare den, men gennemføre den med et godt resultat. For den enkelte og for samfundet er uddannelse en del af svaret på de udfordringer vores samfund står i med finanskrise og globalisering. Og hvis man vil kunne vælge de uddannelsestilbud der passer bedst til den enkeltes interesser og styrker, så er det nødvendigt at gymnasiet gennemføres med et godt resultat. Det kan man kun opnå med aktiv deltagelse i skolens læringsaktiviteter, både i selve undervisningen og de mange læringstilbud som vi har uden for undervisningen (studiecamps).

Jeg vil også understrege at skolen er 3 betydningsfulde dannelsesår. På gymnasiet har man en enestående mulighed for at udvikle sig sammen med andre unge i det fællesskab som en klasse og en skole udgør og med inspiration fra den tradition af viden om alt det vigtige som fagene udgør, og som lærerne repræsenterer. Derfor vil jeg opfordre de nye elever til at ikke blot at deltage aktivt i læringsaktiviteterne, men også i alle de andre aktiviteter på skolen: elevråd og udvalg, fester og cafeer, arrangementer på skolen.

Samarbejsaftale med skole i Beijing

Allan Kjær Andersen — Mon, 02 May 2011 17:57:26 GMT

Ørestad Gymnasium har indgået en samarbejdsaftale med “The Second High School Attached to Beijing Normal University” i Beijing. Samarbejdsaftalen som blev underskrevet af rektor cao Bao Yi og mig den 26. april i Beijing i forbindelse med et besøg som vor kinesisklærer Sidsel og jeg aflagde på skolen. Aftalen drejer sig om elevudveksling og lærerudveksling og er holdt i brede vendinger der løbende skal konkretiseres. Jeg regner med at den første aktivitet inden for samarbejdsaftalens rammer vil løbe af stabelen i efteråret 2011.

Samarbejdsaftalen er kommet i stand med god hjælp fra Københavns Business Konfucius Institut, som har hjulpet os med at finde en god samarbejdspartner.

Partnerskolen er knyttet til Beijing Normal University, og den afdeling som vi skal samarbejde med har 1300 elever mellem 15 og 18 år. Skolen har også en international afdeling, som både håndterer samarbejdsaftaler med udenlandske skoler (skolen har aftaler med flere skoler i USA, England, Rusland og Singapore), og de ca. 300 udenlandske elever. I tilknytning til skolen er der et kollegium, som bl.a. vil kunne anvendes i forbindelse med udvekslingsbesøg.

Skolen er efter kinesiske forhold særdeles veludrustet, især inden for idræt og Science.
Samarbejdsaftalen er det naturlige næste skridt, efter at vi i 2006 besluttede os for at oprette faget kinesisk og siden har haft et hold på hver årgang. Udbygning af relationerne til Kina er for mig at se helt afgørende. Kina er en meget væsentlig magtfaktor på verdensplan og en særdeles betydningsfuld samhandelspartner for Danmark. Samtidig repræseenterer Kina en gammel kultur, som på mange områder er meget forskellig fra vor. Det er derfor vigtig at danskere lærer at forholde sig til Kina og omgås kinesere. Mange kommer til at arbejde i virksomheder og institutioner med tætte forbindelser til Kina.

Vores samarbejde med skolen i Beijing handler derfor ikke blot om at give vore kinesisk-elever mulighed for at praktisere det svære sprog (selv om det drejer det sig i høj grad også om), men om i det hele taget at indbygge viden om Kina og kinesisk kultur i den moderne gymnasieundervisning.

Det håber jeg at samarbejdsaftalen kan stimulere.

Skolens hjemmeside: http://www.shsbnu.net/info/data/resource/2fz/index.html

Tillykke til studenterne - er der for mange af dem?

Allan Kjær Andersen — Tue, 22 Jun 2010 11:25:15 GMT

Det er festdage i disse dage på Ørestad Gymnasium. Studenterne fra de 12 afgangsklasser springer ud, og pladsen bag skolen er fyldt med spændte og senere lettede og glade familier. Tillykke til alle studenter. Som rektor er jeg både glad på studenternes vegne og stolt over, at vi som skole har haft mulighed for at hjælpe studenterne med at nå dette vigtige mål.
Studentereksamen er en vigtig begivenhed. For den enkelte danner det et fundament for det fremtidige karrierevalg. Med en studentereksamen står man bedre på arbejdsmarkedet, og man har mulighed for at komme ind på de uddannelser, der giver adgang til interessante jobs.
For samfundet er de vigtigt, at alle gennemfører en uddannelse. Et samfund som det danske kan kun fastholde sit niveau i levestandard og velfærd, hvis befolkningen har et højt uddannelsesniveau,der gør det muligt at udvikle nye måder at klare sig på i den stadig hårdere globale konkurrence. Vor konkurrencekraft “sidder mellem ørerne”
I den seneste uger har der foregået en debat i medierne om, at der er for mange elever i gymnasierne. Nogle af mine kolleger hat fremført, at for mange elever ikke kommer med tilstrækkelige forudsætninger fra folkeskolen, og at det går ud over niveauet på gymnasierne. Derfor vil de gerne have mulighed for at afvise nogle af disse elever.
Jeg forstår godt, hvad det er for problemstillinger mine kolleger ønske at tackle, men jeg er ikke enig i medicinen. Jeg kan også godt se, at der er elever, som har svært at klare de boglige udfordringer på gymnasiet, og som måske ville få mere ud af en anden uddannelse.
Men her på Ørestad Gymnasium har vi det udgangspunkt, at vi er sat i verden for at hjælpe de unge mennesker som grundskolerne sender til os med at gennemføre en uddannelse. Vi “ruller den røde løber ud” og prøver med moderne undervisningsformer at tilrettelægge undervisning, der tilgodeser alle elever.
For mig er det den vigtigste ungdomspolitiske udfordring overhovedet at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis vi afviser disse “svage” elever er jeg bange for, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. De starter jo i gymnasiet, fordi de har vurderet alternativerne og truffet deres valg.
Men der kan være gode grunde til at få belyst, om ungdomsuddannelserne har den optimale struktur, om overgangene er tilfredsstillende, om kvaliteten er tilfredsstillende, om der er de tilbud for alle unge som der er behov for. Indtil dette er belyst - f.eks. ved at nedsætte et rejsehold til ungdomsuddannelserne - og der er truffet politiske beslutninger, er det gymnasiernes opgave at undervise de elever som grundskolerne og Ungdomsvejledningen mener vil have glæde af det.