Indsatsområder 2008-2009 relaterer sig til Strategiplan 2008-2010. De enkelte indsatsområder sigter mod at realisere et eller flere områder af strategiplanen.
Fagbase OEG
Projektet omfatter alle klasser og alle skolens lærere og er det højst prioriterede indsatsområde i skoleåret.
Projektets mål er at:
sikre et optimalt samspil mellem fysiske rammer og undervisning
styrke den faglige fordybelse
øge den enkelte elevs læring gennem undervisningsdifferentiering
styrke og forbedre virtuel undervisning
Projektet indeholder følgende elementer:
en ny time- og skemastruktur med fagbaser
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får færre fag om ugen (målet er 5 fag om ugen, 2 fag om dagen) og flere timer i det enkelte fag.
Skolen opdeles i ”baser”, der hver især indeholder skolens undervisningsmiljøer (hvor det er muligt såvel individmiljø, gruppemiljø, holdmiljø og plenummiljø). I hver base tilrettelægges undervisning for 2-4 klasser i samme fag på samme niveau.
Udvikling af fælles undervisningsforløb i faggrupperne som grundlag for planlægningen af undervisningen i fagbaserne
Efteruddannelse i og implementering af “styrede læringsforløb” som redskab i faggruppernes videndeling og udvikling af virtuel undervisning
Etablering af strukturer i en lærende organisation (systematisk evaluering og videndeling)
Der foreligger en særlig projektbeskrivelse for dette projekt.
>>>
Introprojekt: undervisningsmiljøer, arbejdsformer og IT
Der udvikles et introforløb for alle nye 1g’ere, hvor de introduceres til arbejdsformer, skolens IT-redskaber samt kommunikationsformer i skolens undervisningsmlljøer.
En udviklingsgruppe udvikler eksempler på konkrete undervisningsforløb med angivelse af arbejdsformer, adfærd og fagligt indhold, som relateres til undervisningsmiljøerne, som skal støtte lærerne i gennemførelse af introforløb.
Der tilbydes lærerne efteruddannelse i Fronters værktøjer, ibl.a. styrede læringsforløb.
Der foreligger en særlig projektbeskrivelse for dette projekt.
Optimering af administrative processer
I starten af skoleåret gennemføres et projekt med inddragelse af ledelsen, teknisk-administrative medarbejdere og i et vist omfang lærere der har administrative funktioner (teamledere og koordinatorer).
Målet med projektet er:
At forbedre administrativ planlægning og koordinering på skolen
At øge trivslen og minimere stressniveauet hos skolens administrative medarbejdere
Projektet indeholder:
Beskrivelse af alle administrative opgaver og deres indbyrdes sammenhænge
Udarbejdelse af administrativ årsplan
Fastlægge ansvarsopgaver og samarbejdsstrukturer samt ledelsesforankring af de enkelte opgaver
Der tilknyttes en eksterne konsulent med kompetencer inden for LEAN-konceptet.
Teamledelse
For at styrke teamlederne opgavevaretagelse udbydes et efteruddannelsesforløb for teamlederne.
I sammenhæng med dette efteruddannelsesforløb tilpasses funktionsbeskrivelsen for teamlederne.
Studiecamp
Det udbydes tilbud om stdiecamp-aktiviteter i matematik, naturvidenskabelige fag og sprogfag om mandagen, tirsdagen og torsdagen.
Klima
I skoleåret sættes fokus på klimaet, således at vi på denne måde forbereder elever på Klimatopmødet i Bella-centret.
Klima som tema i naturvidenskabelig grundforløb, AT, studierejser mm.
Kampagner og initiativer på skolen der øger elevernes interesse for klima-spørgsmålet
Initiativer der forbedrer skolens ressourceanvendelse
forberedelse af skolens deltagelse i ungdomskilimakonferencen i samarbejde med Københavns Kommune.
Kulturhus
I samarbejde med Københavns Kommunes Kultur- og fritidsforvaltning og By og Havn gennemføres et projekt om igangsættelse af kulturelle aktiviteter i Ørestad og med anvendelse af Ørestad Gymnasiums bygning som ”præ-kulturhus”.
Der er udarbejdet en indstilling til Borgerrepræsentation med projektbeskrivelse og budget til ansættelse af projektmedarbejder.
5. juni 2008, aka