Projekt Fagbase OEG
I skoleåret 2008-2009 er skolens væsentligste faglig-pædagogiske indsatsområde projektet ”Fagbase OEG”. Projektet er et indsatsområde inden for temaet ”rum og pædagogik” i skolens strategiplan 2008-2010.
Baggrund
Projektet skal ses på baggrund af flere forhold.
For det første giver vores bygning en række udfordringer, idet der på den ene side er en række undervisningsmiljøer, som kan understøtte undervisning der udvikler den enkelte elevs viden og læringskompetencer, men på den anden side findes de enkelte undervisningsmiljøer ikke i et antal så lærerne uafhængigt af hinanden kan vælge et passende undervisningsmiljø til den enkelte lektion. Det har i dette skoleår betydet, at lærerne ofte har været i den situation, at de har måttet undervise i et miljø, der ikke var optimalt til det indhold der skule formidles. Det har også betydet, at der især har været et pres på at få tildelt et traditionelt holdmiljø. Projektet har både til hensigt at udvikle en mere begavet fordeling af undervisningsressourcer, og at udvikle undervisningsstrategier, der ikke forudsætter udgangspunkt i et holdmiljø.
Skolens elevklientel er meget sammensat, måske mere differentieret end noget andet gymnasium i København. I mange klasser er der både en meget dygtig og studieforberedt top og en bund der mangler elementære studiekompetencer. Projektet har til hensigt at udvikle pædagogiske strategier, der øger anvendelsen af undervisningsdifferentiering på skolen.
I de forløbne år har vi haft en målsætning om at anvende virtuel undervisning i op til 20% af undervisningen. Vi har gjort en de erfaring, men evalueringer fra eleverne tyder på, at de opfatter det som ”lærerfri undervisning” og ikke som et lødigt supplement til andre former for undervisning. Projektet har til hensigt at øge kvaliteten af den virtuelle undervisning, slåedes at eleverne oplever at de har haft en lærer, selv om han sidder inden i computeren.
Efter 3 år med implementering af gymnasiereformen hvor vi har brugt megen energi på at udvikle de nye tværfaglige elementer i reformen, skal projektet også ses som et forsøg på igen at tematisere faglighed, en ny faglighed i samspil med de andre fag.
Mål
Projektets mål er at:
skabe et optimalt samspil mellem fysiske rammer og undervisning
styrke den faglige fordybelse
øge den enkelte elevs læring gennem undervisningsdifferentiering
styrke videndeling og gensidig inspiration i faggrupperne
Succeskriterier
Projektet har følgende succeskriterier:
som synligt produkt foreligger ved skoleårets afslutning fælles standardstudieplaner for alle fag samt et antal forløb i kernefaglige stofområder
lærerne kan udvikle undervisningsforløb ved hjælp af værktøjet styrede læringsforløb i Fronter
lærerne udfører deres arbejde med større sikkerhed og højere kvalitet og med større idérigdom
lærerne oplever mindre stress og større arbejdsglæde
eleverne oplever en undervisning præget af en klar og gennemarbejdet plan
eleverne oplever en tæt sammenhæng mellem undervisningens mål, undervisningsformer og evaluering
eleverne oplever undervisning med stor mulighed for undervisningsvariation, med stor variation og med plads til fordybelse og selvstændigt arbejde
evaluering indgår som systematisk redskab til forbedring af undervisningsforløbene
Indhold
Projektet indeholder følgende elementer:
Struktur
Skoleåret inddeles i fire perioder, således at alle fag deltager i mindst to perioder, nogle i tre og de største fag i alle fire perioder. Det medfører, at alle fag har mindst to moduler pr. uge, som enten kan afvikles som a) et formiddags- eller et eftermiddagsmodul b) som tre moduler eller c) som en fagdag, hvor faget har alle moduler på en dag. Idræt og andet fremmedsprog fastholder enkeltmoduler på 100 minutter, men samtidig koncentrerede forløb. Muligheder for ”turbo” forløb kan også i planlægningen, således at fag på c- niveau gennemføres på et halvt år eller et b-niveau på et år f. eks. fra jul 2g til jul 3g.
Fag på samme niveau skemalægges i samme lokalebase. Fire religionsklasser får f. eks. to holdmiljøer, et gruppemiljø og et individmiljø. De fire klasser aftaler indbyrdes hvorledes de vil bruge lokalerne i løbet af f. eks. et formiddagsmodul.
Da klasserne på samme niveau er i samme lokalebase giver det mulighed for at lærerne og klasserne kan samarbejde om undervisningen af de fire klasser.
Indhold og pædagogik
Alle faggrupper udvikler en fælles ”standardstudieplan” for faget på alle niveau med angivelse bundne kernefaglige emner og frie emner og med angivelse af hvilke kompetencer de enkelte emner især sigter mod at udvikle.
Som støtte til lærernes planlægning af undervisningen i fagbaserne udvikler faggrupperne fælles undervisningsmaterialer og undervisningsforløb til ca. 1/3 af faget på alle niveauer. Disse undervisningsforløb kan anvendes af lærerne til de moduler, hvor de ønsker at planlægge undervisningen i fællesskab og evt. opløse de normale klassestrukturer. Som grundlag for at udvælge emner, der er egnede til at udvikle fælles undervisningsforløb vil det være naturligt at identificere kernefagligt emneområder, som det under alle omstændigheder må forvente at alle lærere underviser i. I udviklingen af disse undervisningsforløb skal beskrives både mht. materialer, mulige undervisningsformer og ideer til udnyttelse af lokaleressourcerne. Undervisningsforløbene arkiveres digitalt, så de frit kan benyttes af alle faggruppens lærere.
I 1g tilrettelægges undervisningsaktiviteter, der sikrer at eleverne indføres i gode studievaner og i de forskellige undervisningsformer i undervisningsforløbene. Her vil faggrupperne indhente inspiration fra projektgruppen, der tilrettelægger introforløbet.
De øvrige 2/3 af undervisningen forudsættes tilrettelagt dels som faglige forløb hvor faget deltager i studieretningstonede aktiviteter (defineret af det tværfaglige team) og dels som særlige forløb planlagt af læreren i samarbejde med klassen. I denne del af undervisningen kan der være tale om tilrettelæggelse i samarbejde med fagbasens øvrige lærere, men oftest vil der udelukkende være tale om koordinering af udnyttelsen af lokale ressourcerne.
IT
En del af de fælles undervisningsforløb (gerne alle) udvikles som undervisningsforløb, der kan afvikles virtuelt. Som redskab til udvikling af de virtuelle undervisningsforløb anvendes redskabet ”styrede læringsforløb” i Fronter.
Der skal udvikles et digitalt bibliotek med alle faggruppers undervisningsforløb og undervisnigsmaterialer.
Der forventes ansat en bibliotekar med kompetencer inden for digital organisering af viden, som kan bistå pædagogisk IT-koordinator med at etablere en organisering af undervisningsmaterialer og –forløbene i Fronter.
Kompetenceudvikling
Som støtte for faggruppernes arbejde gennemføres en række kompetenceudviklingsaktiviteter:
kursus i styrede læringsforløb for alle
kursus i elektroniske tavler for alle interesserede
faglig inspirations kurser organiseret af faggrupperne efter behov
AT-kursus for alle faggrupper udviklet af filosofilærerne
Lærende og innovativ organisation
Fagbaseprojektet gennemføres som et projekt der styrker udviklingen af skolen som en lærende organisation:
alle forløb evalueres af faggruppen og der sker efterfølgende en tilretning af undervisningsforløbene
der implementeres en struktur for videndeling i form af et digitalt bibliotek med adgang for alle skolens lærere
der gøre forsøg med teamteaching
der organiseres seancer på arbejdsseminarer hvor der bliver mulighed for t faggrupperne kan give hinanden feedback og inspiration
Opgaver for faggruppen
Projektet har sit udgangspunktet i faggruppen. På seminarer og ordinære faghruppemøder udgør fagbaseprojektet omdrejningspunktet for årets arbejde. Faggruppen har følgende opgaver:
gennemføre arbejdsseminarer, hvor der udvikles en fælles grundstudieplan for faget samt undervisningsmaterialer og undervisningsforløb til ca. 1/3af fagets undervisning på alle niveauer
deltage i efteruddannelse i redskabet ”styrede læringsforløb” samt anvende dette redskab i udvikling af fælles undervisningsforløb
deltage i AT-efteruddannelsesforløb
gennemføre faglig efteruddannelse og inspirationsdage
give inspiration og feedback til andre faggrupperne på de fælles arbejdsseminarer
gennemføre systematisk evaluering af de udviklede undervisningsforløb og revidere disse i forhold til evalueringens resultater
være i tæt dialog med fagkonsulenten om grundstudieplanen og de udvalgte fælles undervisningsforløb
Alle lærere tildeles 60 timer til deltagelse i og forberedelse af arbejdsseminarer og fælles efteruddannelsesaktiviteter. Endvidere indgår tid til faggruppemøder der afholdes i onsdagsmodulet i fællesakkorden for onsdagsmodulet.
Herudover indgår overenskomstens øvrige tid til forberedelse til selve forberedelsen af undervisningsforløbene.
Opgaver for fagbaselærerne
Lærerne i en base planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningsforløb med udgangspunkt i faggruppens studieplan og anvender de udviklede fælles undervisningsforløb. I de øvrige undervisningsmoduler koordinerer lærerne fordelingen af lokaleressourcer.
Lærerne kan vælge at planlægge større eller mindre dele af undervisningen i fællesskab, således at klasserne delvises opløses for at erstattes af andre differentieringsprincipper (niveau, arbejdsformer, temaer mm.). I de fælles organiserede undervisningsforløb kan lærerne vælge at lade lærerne på skift varetage rollen som den primære lærer for på denne måde at effektivisere arbejdsindsatsen.
Opgaver for studieretningsteamet
Studieretningsteamet er ikke den centrale enhed i fagbaseprojektet. i forhold til dette projekt har studieretningsteamet en opgave i forhold til den del af undervisningen i fagene, som der ikke udvikles fælles undervisningsmateriale til, nemlig den del af fagets undervisning der skal tones i forhold til studieretningen. Det er studieretningstemaets opgave at udarbejde en fælles studieplan for studieretningen med angivelse af fagenes forskellige opgaver i forhold til elevernes kompetenceudvikling og temaer for faglige samarbejder.
Projektledelse
Projektet ledes af en styregruppe og gennemføre af faggrupperne og fagbasegrupperne.
Styregruppe
Styregruppen refererer til rektor og er består ag de 3 pædagogiske koordinatorer, den pædagogiske IT-koordinator samt HR-koordinator. Kvalitetskoordinator inddrages i forbindelse med evalueringsaktiviteter.
Styregruppen har følgende opgaver:
udarbejde tidsplan for projektets enkelte elementer (arbejdsseminarer, peronalekonference mm.) og deadlines
planlægge og lede arbejdsseminarerne
udvikle et fælles koncept for beskrivelse af undervisningsforløb
planlægge fællesindslag på arbejdsseminarerne (oplægsholdere, efteruddannelse mm)
udarbejde opgavebeskrivelse for faggrupperne
koordinere fagbaseprojektet med introprojektet
i samarbejde med kvalitetskoordinator planlægge evalueringsaktiviteter
løbende kontakt med rektor
kontakt til undervisningsministeriet
Udover koordinatorernes timer til de normale koordinatoraktiviteter afsætter 100 timer til hver koordinator til deltagelse i styregruppens arbejde.
Faggruppekoordinator
Faggruppekoordinator er ansvarlig for at faggruppen løser sine opgaver.
strukturere faggruppens arbejde på arbejdsseminarerne
indkalde til og strukturere øvrige faggruppemøder
koordinere lærernes arbejde med udvikling af undervisningsforløb
fordele øvrige arbejdsopgaver i forbindelse med projektet til faggruppens medlemmer
Udover faggruppekoordinators timer til de normale faggruppeopgaver tildeles faggruppekoordinatorerne i de store faggrupper 20 timer, de mellemstore 15 timer og de små faggrupper 10 timer til opgaver i forbindelse med fagbaseprojektet.
Tidsplan
Projektet løber over skoleåret 2008-2009. I slutningen af skoleåret evalueres projektet med henblik på en vurdering af evt. fortsættelse af visse dele af projektet i det kommende skoleår.
Før skoleårets begyndelse udarbejdes en tidsplan for projektets enkelte dele.
24. juni 2008, aka