Eksamensvagt - Vigtigt at vide

Kære eksamensvagt,
Velkommen som vagt her på Ørestad Gymnasium. Du skal vide, at skolens arkitektur er speciel, idet vi har mange åbne områder, der kun er afskærmet med reoler, borde og stole. Det kan være nødvendigt, at eksamensforberedelseslokalerne kommer til at ligge i de åbne arealer, og det gør det så meget desto vigtigere, at der er ro på de etager, hvor der er eksamen.
Det er din primære opgave at sørge for ro og orden i det område, hvor du er eksamensvagt. Du skal vide, at både lærere og elever kan være anspændte og nervøse, så de er måske ikke så snakkesalige.
Som vagt står du primært til elevernes rådighed, og du må derfor ikke være fordybet i læsning eller hviskende samtaler.

Herunder er dine vigtigste funktioner beskrevet til mundtlig eksamen:
    •    Du bedes møde mindst et kvarter før, eksamen går i det område, hvor du skal være vagt.
    •    Du må ikke være optaget af arbejde ved computeren eller læsning, men du er vagt.
    •    Du bør bede uvedkommende om at forlade området.
    •    Du bør tysse på talende og eventuelt bede dem om at fjerne sig.
    •    Du bør sørge for at der ro omkring de elever, der enten skal til eksamen eller venter på at komme til eksamen – og vær opmærksom på, at de ofte er nervøse og skal være i fred.
    •    Du har ansvaret for, at absolut ingen kan komme i kontakt med de elever, der sidder i forberedelse – som vagt må du heller ikke tale med forberedende elever, og du må ikke være i samme lokale som dem.
    •    Du bør være venlig og imødekommende over for alle.
    •    Du skal så vidt muligt blive i det område, hvor du er vagt (der er toiletter på alle etager).
    •    Hvis eksamen trækker ud, skal du være indstillet på at blive, så længe det er nødvendigt.
Her er et par særlige OEG-regler, der gælder ved mundtlig eksamen:
    •    Rygning er KUN tilladt på den store terrasse på 1.etage – rygetrængende elever, der venter på at trække spørgsmål eller få karakter, må derfor vente med at ryge.
    •    Sunde og raske elever uden elevatorkort har ikke tilladelse til at køre i elevator.
    •    Elever, der ønsker at bruge skolens computere eller printere, skal henvises til en etage, hvor der ikke er eksamen, hvis det er muligt.
    •    Kun elever, der skal til eksamen, må opholde sig i det område, hvor der er eksamen.
    •    Skolens lærere må gerne opholde sig i lærerrummene på etagerne.

Adfærd og regler skriftlig eksamen:
Eleverne må ikke
    •    kommunikere med andre end vagterne  - heller ikke virtuelt
    •    må ikke gå på nettet eller anvende bluetooth
    •    have mobiltelefoner med (dog kan slukkede mobiltelefoner på eget ansvar afleveres til en vagt ved ankomsten)
    •    forlade lokalet uden tilladelse fra og følgeskab af en vagt
    •    købe mad i kantinen, når prøven er igang
    •    tage opgavehæfterne med ud fra lokalet før eksamen er slut.

Eleverne må
    •    og skal skrive antallet af ark på samtlige opgavesider og nummerere hver side, - sådan her: 2/4 = side to af fire sider
    •    og skal huske at skrive under på sidste side, når det sidste punktum er sat, inden opgaven afleveres og skal skrive under på omslagets forside
    •    må gerne indtage deres medbragte mad og drikke
    •    må gerne høre lave musik i hørertelefoner
    •    må ryge fem elever ad gangen i følgeskab af en vagt. Hvis det er muligt, kan der sendes et rygehold af sted en gang i timen. Rygning foregår på terrassen over parkeringshuset.


Hvis brandalarmen går igang
Hvis brandalarmen går i gang, skal alle forlade bygningen. Eksaminator og censor ledsager de elever, der enten er til eksamen, mundtlig som skriftlig, eller sidder i forberedelse, ud af bygningen. Udenfor skal man så vidt muligt sørge for, at eleverne ikke snakker med hinanden.

                          LMH