Så skete et igen – Ørestad Gymnasium vandt Drughunterdysten, der er en konkurrence hos medicinalfirmaet Lundbeck, hvor gymnasieelever på bedste videnskabelige vis dyster i at formidle viden om en psykisk sygdom.
Astrid, Charlotte, Ella, Katrine og Sofie fra 3hi Bi gjorde det helt suverænt – de havde lavet en fantastisk poster og formidlede om Parkinson syge på scenen i Lundbecks store auditorium for 200 gymnasieelever og forskere fra Lundbeck. Holdet formåede at præsentere meget høj faglig viden med et teaterstykke om en patient, der besøger lægen og kræver den bedste behandling og de bedste svar, hvorfor 3 eksperter var inviteret ind i konsultationen - meget kreativt og med en originalitet der fangede tilhørerne – blændende –de er bare parate til at erobre verden uden for gymnasieskolen!
Janette Hansen (JH)
Læs også journalisternes artikler (se nedenfor)
Videnskabsministerens inspirerende tale D. 23 April, 2010 holdt videnskabsministeren Charlotte Sahl-Madsen en tale i anledning af Drughunter konkurrencen på Lundbeck. Videnskabsministeren Charlotte Sahl-Madsen inspirerede de unge til at uddanne sig inden for naturvidenskabelige fag. Videnskabsministeren Charlotte Sahl-Madsen pointerede at det er cool at være klog. Konkurrencen kører på 6. år i træk, og der er over 300 unge, der deltager. Det er rekord.