2. december 2008
Til pressen
3XN er nomineret til den ærefulde Mies van der Rohe pris for Ørestad Gymnasium – også kaldet ’det virtuelle gymnasium’. Ørestad Gymnasium er bygget i forlængelse af gymnasiereformen og udmærker sig blandt andet ved ikke at have traditionelle klasseværelser.
I august 2007 åbnede Ørestad Gymnasium dørene for de første elever, og det er pt. Danmarks mest søgte gymnasium. Men det er ikke kun blandt gymnasieeleverne, huset er populært – hver uge modtager Ørestad Gymnasium nysgerrige besøgende fra hele verden. I februar blev Ørestad Gymnasium desuden hædret med Forum AIDs pris for Bedste Skandinaviske Byggeri 2008.
Mies van der Rohe prisen ‘European Union Prize for Contemporary Architecture’ uddeles hvert andet år med henblik på at anerkende og belønne europæisk arkitektur af høj kvalitet. Desuden uddeles ’Emerging Architect Special Mention’ til en af arkitekterne bag de nominerede projekter. Prisen blev indstiftet i 1987 og er blevet tildelt blandt andre Sir Norman Foster, Zaha Hadid og senest Mansilla + Tuñón.
Hent billeder af Ørestad Gymnasium
Find mere information om projektet og 3XN på
www.3xn.dk Find mere information om Ørestad Gymnasium på
www.oerestadgym.dk
Find mere information om Mies van der Rohe Award 2009 på
www.miesbcn.com/en/award.html For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte pressekoordinator Lise Roland Johansen på lrj@3xn.dk eller 32 64 11 50.