Mads & EU-Monopolet på OEG

24. januar 2012

Elever, Europaminister og P3-vært diskuterede dilemmaer på OEG i dag.

EU-debat på OEG
Vil du betale 500 kroner for en t-shirt i stedet for 100 kroner, hvis du ved, den er lavet under ordentlige forhold? Og skal EU blande sig i, hvad der er ordentlige forhold for en t-shirt-medarbejder i Kina?


Dilemmaer og EU-flag var linet op i OEG’s idrætssal i dag, da Europaminister Nicolai Wammen og P3-vært Mads Steffensen kiggede forbi til debat om EU.

Mads havde fået sit eget OEG-Monopol i dagens anledning. Seks OEG-elever diskuterede EU-dilemmaer, mens resten af eleverne i salen kunne stemme med røde og grønne lapper.






Svært at være idealist på SU
Dilemmaet med billige t-shirts og ordentlige arbejdsforhold vakte en del debat i Monopolet. Som ung på SU er det svært at få råd til at være idealistisk.

Johanne fra 3.m mente, at der skal mere oplysning til. Mens Chili fra 3.m syntes, at virksomheder fra Asien, der kan lave tøjet billigere, fordi de må bruge masser af kemikalier, skal pålægges en afgift, når tøjet kommer ind i EU. For at beskytte tøjproducenterne i EU, der skal bruge specielle og dyrere kemikalier. Foto-konkurrence om EU i din hverdag

Jonas fra 3.e mente dog ikke, at EU skal blande sig i den slags.

- Det må være op til den enkelte, hvilket tøj man vil købe, svarede han. Han indrømmede også, at han ikke selv vidste, om det tøj, han købte, var lavet under ordentlige forhold.

Går du i god samvittighed
- Er der egentlig nogen her i salen, der med sikkerhed kan sige, at de i dag er klædt i god samvittighed, spurgte Mads Steffensen så ud i salen.

Ingen svarede.

EU skal blande sig uden om fodbold
Et  andet af dagens dilemmaer lød: Bør EU bestemme, hvor mange udenlandske spillere, der skal spille på et fodboldhold?

Her var Monopolet mere enigt.

- Vi har fri bevægelighed på arbejdskraft i EU - og det må også gælde for et fodboldhold, mente Jonas fra 3.m.

Det meste af Monopolet nikkede med.  

Afstemning på OEG i EUdebatMen hvad med landsholdet?
Mads Steffensen spurgte, om der ikke skulle tages hensyn til talentudvikling på f.eks. danske hold. Ville den ikke blive droppet til fordel for at købe gode spillere i udlandet?

- Og hvad med det danske landshold? Jeg vil da gerne have, at de klare sig godt, prøvede han.

- Jo, men vi vil jo også gerne klare os godt i Champions League. Og det gør vi ikke, hvis vi kun har danskere på holdet, lød svaret fra Chili fra 3.m.
Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site