Student 2011 - Til 3g-forældre og -elever

14. juni 2011

 

Når I skal have huerne på

I de sidste eksamensdage, hvor I én efter én udklækkes som studenter, sørger skolen for overdækning på den store terrasse ved 1.etage. Her kan jeres familier vente på jer, og her er I velkomne til at samles, når I har afsluttet den sidste eksamen.
Studenterhuerne udleveres fra en ”bod” ved 111 lige indenfor ved terrassen.

I skal selv træffe aftaler om, hvem der sætter huen på, når I kommer ned på terrassen.

Desværre må hverken familie eller venner opholde sig på etagerne, så I kan først blive fotograferet med huen på, når I kommer ud på terrassen.
Familie og venner skal gå rundt om bygningen til terrassen og ikke igennem bygningen, når de kommer for at fejre, at I bliver student. Det skyldes vores støjfølsomme bygning og hensynet til dem, der går til eksamen.

Hvis det viser sig, at karaktererne er så lave, at en elev for at bestå studentereksamen skal have en bestemt karakter i den sidste mundtlige eksamen, bliver I gjort opmærksom på det inden sidste eksamen.

Det er ikke muligt at parkere foran gymnasiet. Vi henviser til parkeringshuset Kay Fisker.

 

Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site