Sådan bliver du optaget

Du skal søge om optagelse via www.optagelse.dk.

Der er forskellige frister alt efter, om du går på en skole eller ej.

Når du udfylder din ansøgning, skal du huske at udfylde feltet Præsentér dig selv. Hvis du vælger at præsentere dig selv via en medieproduktion, skal den sendes til skolen.

Har du erfaringer, der i særlig grad kvalificerer dig til en af vores studieretninger, er det også her du skal skrive det. Det kan f.eks. være du har arbejdet med skoleblad på din folkeskole og gerne vil ind på journalistlinjen. Eller måske har du lavet videoer eller deltaget i konkurrencer. Dokumentér gerne dine erfaringer.



Forløbet ser sådan ud:

1. marts

Din nuværende skole videresender optagelsesansøgningen til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

April

Optagelsesprøve for udvalgte elever.

April

Du får en foreløbig meddelelse om optagelse.

Maj

Du får besked om, hvilken skole du er optaget på.

Juni

Sidst i juni modtager vores nye elever Ørestad Gymnasiums introprogram.

August

Vores nye elever møder.



Du kan altid henvende dig på dit lokale UU-center, hvis du har brug for vejledning om uddannelse.
Læs mere på www.ug.dk.

Hvad sker der, hvis der er for mange ansøgere til det gymnasium, jeg har valgt?
Fordelingsudvalget for København Centrum fordeler eleverne mellem områdets gymnasier på baggrund af forslag fra skolerne. Udvalget består af rektorerne for de københavnske gymnasier og repræsentanter for Region Hovedstaden.

Fordelingsudvalget lægger vægt på, at

  • ansøgeren ikke tildeles et gymnasium, der ligger for langt fra bopælen

  • ansøgeren får opfyldt et af de prioriterede ønsker om skole.

Ørestad Gymnasium støtter op om fordelingsudvalgets fordeling og prioriterer, at de udbudte studieretninger oprettes.

 





Besøgsdage 2012

Uge 4, 5 og 6

Mødetidspunkt kl. 8.30 i kantineområdet i stueetagen
Plan for besøgsdagen
- Orientering ved elever og studievejleder
- Overværelse af 2 modulers undervisning
- Afsluttende orientering ved rektor med mulighed for at stille spørgsmål
Sluttidspunkt kl. 15.

Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site