9. Sproglig studieretning 2

    ENGELSK A, SAMFUNDSFAG B, RETORIK C 

    Journalistik

    I denne studieretning arbejdes der især med journalistik og medier. Går du med en journalist i maven, kan du lide at skrive, og har du mod på at prøve kræfter med professionelle medier, så skal du vælge vores helt nye journalistiske studieretning.
    I fagene dansk, engelsk, historie og samfundsfag arbejder vi målrettet med de journalistiske genrer. I løbet af 1. og 2. g. arrangerer vi to skrivecamps i samarbejde med Center for Journalistik, Syddansk Universitet. Forløbet afrundes i 3. g. med en længere praktikperiode på et landsdækkende dagblad.

    Har du lyst til

    • at skrive reportager, kommentarer, portrætter og artikler
    • at vinkle det faglige stof med journalistiske virkemidler
    • at lære om journalistikkens genrer og historie
    • at få styr på dit sprog og den gode argumentation
    • at arbejde med professionelle mediefolk
    • at kvalificere dig til en journalistisk eller kommunikationsfaglig uddannelse

    - så er denne studieretning noget for dig.

    Eksempler på mulige emner og projekter

    • Fokus på journalistisk sprog og formidling
    • Analyse af og indsigt i forholdet mellem nyheder, kultur og historie
    • Praktikophold på landsdækkende redaktioner
    • Skrivecamps med professionelle journalister
    • Indsigt i forholdet mellem digital nyhedsformidling og nutidens kulturelle strømninger.

    I denne studieretning arbejder vi i særlig grad med

    • det skrevne ord
    • målrettet formidling
    • kritisk tilgang og vinkling.

    Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site