1. Naturvidenskabelig studieretning 1

MATEMATIK A, BIOTEKNOLOGI A OG FYSIK B (Frit kunstnerisk fag) BIOTEKNOLOGI

I studieretningen får du indsigt i, hvorledes bioteknologien spiller en større og større rolle inden for naturvidenskaben. Du kommer til at beskæftige dig med sundhed og sygdom, fødevareteknologi, forædling, biologisk og kemisk produktion på bæredygtigt grundlag.
Du lærer om de bioteknologiske metoders muligheder og begrænsninger inden for fx lægemiddel-fremstilling og gensplejsning samt om de miljømæssige konsekvenser af den bioteknologiske udvikling.
Undervisningen bliver tilrettelagt med vægt på eksperimentelt arbejde, som også giver rige muligheder for eksemplificering af matematikken som et vigtigt værktøj i naturvidenskaben. Endvidere belyses etiske aspekter i samspil med andre fag. En væsentlig del af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med bioteknologiske og sundheds-faglige virksomheder og forskningsinstitutioner.

Studieretningen er adgangsgivende til de fleste uddannelser indenfor natur, teknik og sundhed.

Har du lyst til
•   at arbejde med aktuelle emner indenfor miljø, fødevareproduktion og sundhed
•   at få viden om et naturvidenskabeligt område i rivende udvikling
•   at undersøge menneskets påvirkning af natur og miljø
•   at diskutere etik og moral vedrørende brug af bioteknologiske metoder som  gensplejsning
•   at afprøve din viden i samarbejde med biotek-virksomheder og forskningsinstitutioner
- så er denne studieretning noget for dig.

Mulige emner og projekter:
•   Hvordan bruges gensplejsning i medicinalindustrien?
•   Hvordan fremstilles enzymer, og hvad bruges de til i fx fødevare, kosmetik og vaskepulver?
•   Hvordan kan bioteknologien afhjælpe miljømæssige problemer fx olieforurening?
•   Hvad er genterapi og hvordan kan det hjælpe os med at helbrede fx kræft?

I denne studieretning arbejder vi i særlig grad med
•   indsamling og bearbejdning af data i form af observationer, felt- og  
    laboratorieundersøgelser
•   matematisk behandling af naturvidenskabelige problemstillinger
•   selvstændig formidling af biologiske, kemiske og matematiske problemstillinger

Oversigt over fag og valgfag

  Studieretningsfag       Kunstnerisk fag   2. fremmedsprog
               
A Bioteknologi Matematik          
B Bioteknologi Matematik Fysik        
C Bioteknologi Frit C     frit    
               
  2. fremmedsprog kan være tysk F eller fransk F.  

Frit kunstnerisk fag kan være billedkunst, dramatik, mediefag eller musik.

Frit C i 3.g

Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site