3: Naturvidenskabelig studieretning 3

BIOLOGI A, IDRÆT B OG MATEMATIK B (Kemi C som andet naturvidenskabeligt fag) (Frit kunstnerisk fag)

På denne studieretning er mennesket i centrum. Undervisningen er baseret på at give en generel forståelse af menneskets udfoldelser.
Der vil være fokus på fysiske og psykologiske sammenhænge samt begrænsninger og muligheder i forbindelse med præstationer. Etiske, kulturelle og sociologiske aspekter af menneskets adfærd og teknologiske landvindinger vil være oplagte emner, hvor der samarbejdes tæt med de humanistiske fag. Matematikken vil i stor udstrækning blive anvendelsesorienteret gennem undersøgelser og forsøg i fagene og ikke mindst ved vurdering af menneskets interaktion i mange forskellige globale sammenhænge.
Det eksperimentelle og undersøgende arbejde er en vigtig del af det daglige arbejde og vil også give anledning til mange aktiviteter ud af huset.

Har du lyst til
•   at få indsigt i menneskets krop og de mekanismer der gør os syge
•   at udfordre din egen krop og konkurrenceevne
•   at se betydningen af matematisk viden til vurdering af forsøg og resultater
•   at arbejde eksperimentelt med emner der går på tværs
•   at undersøge menneskets påvirkning af natur og miljø
•   at diskutere etik og moral i sportens verden
•   at undersøge fysisk aktivitets betydning for intellektet
•   at kommunikere viden om krop og sport gennem forskellige IT-platforme
- så er denne studieretning noget for dig.

Mulige emner og projekter:
•   Bioteknologiske metoder i kræftbehandlingen
•   Sammenhæng mellem livsstil og idrætsaktivitet
•   Statisktisk databehandling
•   Alkohol, steroider og koffeins betydning for fysisk udfoldelse
•   Menneskets påvirkning af miljøet og mulige fremtidige konsekvenser
•   Aggressive udfoldelser i idrætsverdenen (hooliganisme)
•   Matematiske modellers anvendelse i IT-programmer til simulering af funktioner i menneskekroppen.

I denne studieretning arbejder vi i særlig grad med
•   sammenhæng mellem teori og praksis – anvendelsesorienteret viden
•   matematisk behandling af naturvidenskabelige problemstillinger
•   tematiseret og tværgående undervisning
•  eksperimentelt arbejde – synliggørelse og afprøvning af den teoretiske viden.

Oversigt over fag og valgfag

  Studieretningsfag og naturvidenskabelige fag
Kunstnerisk fag   2. fremmedsprog
               
A Biologi fra B til A          
B Biologi Matematik Idræt        
C Biologi frit C Kemi   frit    
               
  Hvis 2. fremmedsprog er er tysk  F eller fransk F, kan fra B til A være: matematik, engelsk, tysk eller fransk.
Hvis 2. fremmedsprog er spansk eller kinesisk skal der ikke løftes fra B til A
Frit kunstnerisk fag kan være billedkunst, dramatik, mediefag eller musik.
2. fremmedsprog kan være tysk F, fransk F, spansk eller kinesisk - bemærk at de to sidste er tre-årige.


Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site