9: Sproglig studieretning 2

ENGELSK A, SAMFUNDSFAG B, RETORIK C (Mediefag som kunstnerisk fag) JOURNALISTIK

I denne studieretning arbejdes der især med journalistik og medier. Går du med en journalist i maven, kan du lide at skrive, og har du mod på at prøve kræfter med professionelle medier, så skal du vælge vores helt nye journalistiske studieretning.
I fagene dansk, engelsk, historie og samfundsfag arbejder vi målrettet med de journalistiske genrer. I løbet af 1. og 2. g. arrangerer vi to skrivecamps i samarbejde med Center for Journalistik, Syddansk Universitet.
Forløbet afrundes i 3. g. med en længere praktikperiode på et landsdækkende dagblad.

Har du lyst til
•    at skrive reportager, kommentarer, portrætter og artikler
•    at vinkle det faglige stof med journalistiske virkemidler
•    at lære om journalistikkens genrer og historie
•    at få styr på dit sprog og den gode argumentation
•    at arbejde med professionelle mediefolk
•    at kvalificere dig til en journalistisk eller kommunikationsfaglig uddannelse
- så er denne studieretning noget for dig.

Mulige emner og projekter:
•    Fokus på journalistisk sprog og formidling
•    Analyse af og indsigt i forholdet mellem nyheder, kultur og historie
•    Praktikophold på landsdækkende redaktioner
•    Skrivecamps med professionelle journalister
•    Indsigt i forholdet mellem digital nyhedsformidling og nutidens kulturelle strømninger.

I denne studieretning arbejder vi i særlig grad med
•    det skrevne ord
•    målrettet formidling
•    kritisk tilgang og vinkling.

Oversigt over fag og valgfag

  Studieretningsfag og naturvidenskabelige fag   Kunstnerisk fag   2. fremmedsprog
               
A Engelsk fra B til A          
B Samfundsfag fra C til B frit C til B        
C Retorik Biologi Naturgeografi   Mediefag    
               
  Hvis 2. fremmedsprog er tysk F eller fransk F, kan fra B til A være tysk F, fransk F eller samfundsfag.

Hvis samfundsfag vælges, kræver det, at matematik løftes til B.

Ellers kan frit C - B være mediefag.
Hvis 2. fremmedsprog er spansk eller kinesisk skal der ikke løftes fra B til A.
Fra C til B kan være biologi, fysik eller naturgeografi.
2. fremmedsprog kan være tysk F, fransk F, spansk eller kinesisk - bemærk at de to sidste er tre-årige.

Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site