Indsatsområder og projekter 2011-2012
Årets indsatsområder
I det følgende beskrives skolens indsatsområder i det kommende skoleår. Der beskrives både indsatsområder som alle skolens lærere deltager i via studieretningsteams og faggrupper og egentlige projekter med særlig projektstyring og særlig ressourcetildeling. Der er mange indsatsområder, men de er ikke nye. Der er tale om om videreudvikling af områder, som vi har arbejdet med i flere år.
Elevkultur (fravær, frafald og elevtrivsel)
Målene for indsatsområdet er:
● at øge elevernes tilstedeværelse i undervisningen og afleveringsprocenten af skriftlige opgaver
● at mindske frafaldet
● at sikre god elevtrivsel
● at forbedre elevernes faglige præstationer
Under indsatsområdet arbejdes med følgende delprojekter:
● implementering af et nyt system for fraværshåndtering, der sender klare signaler til eleverne om at de skal følge undervisningen,
og at det har konsekvenser hvis ikke de gør det
● implementering af en organisering med studieretningsteams, der har til opgave nøje at følge læringskultur og trivsel i den enkelte
klasse
● klargøring af mentorernes opgave mht. at følge elevenes tilstedeværelse og trivsel og at være i hyppig kontakt med frafaldstruede
elever og udvikle et efteruddannelsestilbud til mentorerne
● udvikling af studiecamp og iværksætte tiltag, der kan støtte frafaldstruede elever (projektgruppe)
● sikring af elevindflydelse ift. studieretningsteams, afdelinger, skoleråd og diverse arbejdsgrupper
Virtuel undervisning og digitalisering af undervisningen
Målene for indsatsområdet er:
● at implementere Google Apps som ny lærings og kommunikationsplatform (i samspil med Lectio som administrativ platform)
● at digitalisere undervisningsmidlerne med henblik på at skolen i august 2012 kan være bog- og papirløs
Under indsatsområdet arbejdes med følgende aktiviteter og projekter:
● udvikling af strukturen i Google Apps samt gennemføre et efteruddannelsesprogram for lærere og et indtroduktionsforløb for
eleverne
● etablering af 2 iPad-klasser der skal udvikle konceptet for den boglæse skole ved hjælp af iPads
● deltagelse i projektet “e-læring” sammen med 5 VUC’er og 2 gymnasier, støttet af Region Hovedstaden
● alle faggrupper digitaliserer deres undervisningsmidler (afprøver eksisterende tilbud og/eller udvikler egne)
Viden i spil
Målet for indsatsområdet er at udvikle projektarbejdsformer der kan bidrage til at udvikle elevernes evne til at handle på grundlag af faglig viden (handlekompetence). Konkret skal der arbejdes med at udvikle autentisk og innovativ undervisning.
Under indsatsområdet arbejdes der med følgende deprojekter:
● tilrettelæggese af AT-forløb for 2g klasser om innovation
● fortsat deltagelse i projektet “Innovation og entreprenørskab”
● Deltagelse i gymnasienetværket “Medborgerskab”
● Deltagelse i projektet “Index: education”
Studieretningstoning
Målet for dette indsatsområde er at udvikle en toning af skolens studieretninger, således at de har en profil der markant adskiller dem fra hinanden. Toningen skal være klart beskrevet i form af konkrete aktiviteter (faglige og tværfaglige forløb og begivenheder) som eleverne gennemfører i 1g, 2g og 3g.
Inden for indsatsområdet arbejdes med følgende aktiviteter:
● implementering af studieretningsteams i henhold til rapporten fra tænketanken om organisering til at planlægge og koordinere
tværfaglige forløb i den enkelte klasse
● implementering af studieretningsforum og funktionen som studieretningskoordinator der skal sikre progressionen og
sammenhængen i den enkelte studieretning
Globalisering
Målet for dette indsatsområde er at skolen udvikler undervisning med et globalt perspektiv.
Inden for dette indsatsområde arbejdes med følgende aktiviteter:
● kontakt til skoler i Europa og den øvrige verden med henblik på at indgå samarbejdsaftaler
● detagelse i gymnasienetværket Globale gymnasier
● udvikling af en studieretning med globaliseringsperspektiv
Skriftlighed
Målet med dette indsatsområde er at fortsætte skolens arbejde med skriftlighed med henblik på at øge elevernes afleveringsprocent og forbedre deres skriftlige kompetence.
Unden for dette indsatsområde arbejdes der med følgende aktiviteter:
● udarbejdelse af koncepter for omlagt rettetid
● styrkelse af vejledningsarbejdet i forbindelse med større skriftlige arbejder.
Talentpleje
Målet med dette indsatsområde er at udvikle tilbud til elever med særlige talenter.
Inden for indsatsområdet arbejdes med følgende aktiviteter:
● etablering af en gruppe af elever behov for særlige faglige udfodringer
● formidling af diverse tilbud om talentprojekter til skolens elever og koordinering af elevernes deltagelse.
● fortsat deltagelse i projektet “Progression og overgang”
Medindflydelse og trivsel
Målet er at skolen bliver en attraktiv arbejdsplads med et arbejdsmiljø præget af trivsel, samarbejde, videndeling og kreativitet i en ustresset ig positiv atmosfære, og hvor medarbejderne inddrages i beslutninger om deres daglige arbejde og skolens fohold i det hele taget.
Inden for indsatsområdet arbejdes med følgende aktiviteter:
● implementering af afdelingsstruktur ledet af uddannelseschefer
● etablering af skoleråd med repræsentanter for afdelingerne, det teknisk-administrative og eleverne
● diverse indkøb og bygningsændringer som gør skolen til en bedre arbejdsplads for lærerne
● nedsættelse af trivselsgruppe der skal tage initiativ til trivselsfremmende aktiviteter for personalet
Organisering
De her beskrevne indsatsområder for hele skolen. Det er vigtige områder for den fortsatte udvikling af skolen, men de involverer de enkelte lærere på forskellig måde.
Studieretningsteam
Studieretningsteamet involverer alle lærere, der er medlem af et studieretningsteam. En del af studieretningsteamets arbejde foregår på planlægnings- og forberedelsesdage efeter en centralt fastlagt mødeplan.
Studieretningsteamet arbejdet især med indsatsområderne Elevkultur, Studieretningstoning og i et vist omfang med Virtuel undervisning og digitalisering af undervisningsmidler.
Arbejdet i studieretningsteams styres ikke efter skolens projektstyringskoncept, men drøftes løbende med studieretningskoordinator og uddannelseschef.
Faggruppe og fagbaser
Faggrupperne arbejder i det kommende skoleår i særlig grad med indsatsområdet Virtuel undervisning og digitalisering af undervisningsmidler. Flere faggrupper vil arbejde med Globalisering, Skriftlighed og Studieretningstoning.
Større faggrupper er inddelt i fagbaser, som har til opgave konkrete at forberede undervisning i samarbejde. Her planlægger faggrupperne arbejdet sådan, at fagbasernes arbejde samtidig bidrager til digitalisering af fagets undervisningsmaterialer.
Arbejdet i faggrupper og fagbaser styres ikke efter skolens projektstyringskoncept, men drøftes løbende med uddannelseschefen og en gang om året ved GRUS-samtalen.
Projektgrupper
Projektgrupperne nedsættes til at gennemføre et særligt defineret projekt med givne produktkrav og inden for særligt tildelte ressourcer (hvoraf en del vil være ekstern finansiering).
Projekgrupperne drøfter løbende deres arbejde med uddannelseschefen for projektstyring og refererer til denne.
Årets projekter og projektgrupper er beskrevet i et særligt papir.
aka
Sidst redigeret 23. august 2011 15:14 af Ida Marie Klawonn