Kvalitetssikringskoncept på OEG

Af kvalitetskoordinator Janette Hansen

Ørestad Gymnasium har udarbejdet klare målsætninger for rammer og indhold i vejen til at skabe ”studenter i verdensklasse”. Vi vil gerne være en dynamisk skole i stadig bevægelse, så derfor er der lagt vægt på evaluering som en integreret del af det daglige arbejde.

Grundlaget for kvalitetssikringssystemet er belyst i nedenstående fig. 1 som også er grundlaget for skolens vision om at være en lærende organisation.

 Fig. 1
 
Kvalitetssikringskonceptet er bygget op omkring Ørestad Gymnasiums vision og værdier.
I skolens vision udtrykker vi, hvad det er for en skole vi arbejder på at bygge op, og kvalitetssystemet skal sikre, at vi får viden om, hvad vi gør og dermed får mulighed for at justere kursen.
 
Hvert år vil vi fokusere på bestemte emner inden for visionens overordnede temaer:
1.      uddannelsen og eleverne
2.      profilen
3.      den pædagogiske vision
4.      den virtuelle vision
5.      netværksvisionen
6.      den organisatoriske vision
 
 
 
 
 Der er udarbejdet klare målsætninger for de enkelte områder af visionen, og for hvorledes de opsatte værdier kommer til udtryk og manifesterer sig i organisationen og institutionen.
 
Mindst hvert 3. år justeres profilen og værdierne ud fra de foreliggende evalueringer. Delevalueringer samles i en kvalitetsrapport med anvisninger til, hvorledes der skal handles i forhold til evalueringsresultaterne og nye visioner/tiltag.
Kvalitetsrapporten med opfølgningsmål skal også sikre kvaliteten i skolens aktiviteter og dokumentere skolens resultater i forhold til det gymnasiale system i Danmark, og dermed leve op til målsætningen om at være et ”laboratorium for udvikling af den gymnasiale pædagogik”.
 
Ledelsen beslutter i samarbejde med Teamledelsen og MIO-gruppen hvilke fokuspunkter, der skal sættes op for den 3-årige periode.
Ledelse og koordinatorer definerer og nedsætter hvert år projektgrupper med en klar projektbeskrivelse
 

OVERSKRIFT:
 
Målsætning:
 
Delmål:
 
Opfyldelseskrav/
Succeskriterier:
 
Arbejdsgang:
 
Tidsramme/deadlines
(tidslinie)
 
Evaluering:
 
Personer og timeforbrug
 

 
De projekter, som er berammet inden for et skoleår, evalueres inden for sammen år og indgår i et-års-rapporten, hvor der gøres status på nye og igangværende udviklingsarbejder.
 
Ved afslutningen af skoleåret drøftes et-års-rapporten i alle relevante fora på skolen og forelægges bestyrelsen. I den årlige rapport udtrykkes også hvorledes delresultaterne peger mod de opsatte fokuspunkter i 3-års-rapporten. Begge rapporter skal dokumentere hvorledes forskellige tiltag er blevet implementeret.
 
Ørestad Gymnasium er tilmeldt et eksternt evalueringssystem der hvert 3. år gennemfører APV (arbejdspladsvurdering) og UMV-undersøgelsen (undervisningsmiljøvurderingen). Dette giver mulighed for, at en uvildig instans foretager kvalitetsundersøgelser og tolker resultaterne samt en mulighed for at sammenligne vores resultater med andre skoler og herigennem drage erfaringer med henblik på forbedringer.
 
Den overordnede evalueringsplan
Den overordnede evalueringsplan skal være med til at sikre kvalitet og kvalitetsudvikling. Evalueringsplanen skal bidrage til at skabe overblik og mulig sammenhæng i udviklingsprogrammerne, hvilket sikre et samspil mellem institutionen, organisationen og undervisningen og dermed den samlede kvalitet i det produkt vi leverer.
 
Evalueringskoncept på undervisningsområdet (området indgår også i den samlede kvalitetssikring)
Der opdeles i tre niveauer:
o         Team
o         Undervisningen
o         den enkelte elev
 
Kvalitetsarbejdet i det enkelte team tager sit udgangspunkt i overordnede evalueringsplanen, hvor alle evalueringsaktiviteter er beskrevet. Mindst en gang om året drøfter teamet evalueringsresultaterne.
 
Teamet skal overordnet forholde sig til:
-          hvorledes studieplanen fungerer som arbejdsredskab for koordinering og planlægning af rammerne for undervisningen
-          hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet,
-          hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål,
-          hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser
 
 
Mere specifikt skal teamet:
-          foretage en vurdering af arbejdet med den enkelte studieretning
-          sørge for en undervisningsevalueringsplan for hver klasse
-          generelt koordinerer den løbende evaluering af den enkelte elev
-          implementere centrale resultater fra UMV-undersøgelsen som er relateret til planlægning og afvikling af undervisning
 
Teamet skal forholde sig til hvordan elevernes evalueringer skal inddrages i det fortsatte arbejde.
 
Afhængig af temaerne i årets kvalitetsplan, vil teamet skulle aflevere dokumentation for evalueringerne til kvalitetskoordinatoren.
 
Den enkelte lærer foretager løbende evalueringer af den enkelte elevs faglige standpunkt samt undervisningen under hensyntagen til den af teamet lagte plan. Læreren skal også sikre at den enkelte elev får tilbagemeldinger på evalueringerne
 
________________
 
Nærmere beskrivelse af procedurer for kvalitetssikring:
 
-          hvert år vurderes skolens overordnede målsætninger i relation til den samlede evaluering
-          ledelsen udvælger i samarbejde med teamledere, koordinatorer og MIO-udvalg, hvad der skal være fokuspunkter i den kommende 1-årige og 3-årige periode
-          ledelse og kvalitetssikringskoordinator beslutter, hvem der har ansvar for evalueringen på de enkelte fokusområder
-          ledelse og kvalitetssikringskoordinator beslutter i samarbejde med teamledere og koordinatorer, hvorledes der skal følges op på den samlede evaluering
-          de ansvarlige for de enkelte projekter giver forslag til tiltag i forhold til resultaterne af evalueringen
-          de/ ansvarlige på delområder tager selv beslutninger om evalueringsformer, men kan i nogle sammenhænge
-          hvis andre resultater, end de af bekendtgørelsen fastsatte, skal offentliggøres på hjemmeside, skal det godkendes af ledelsen
-          på baggrund af årsrapporten og nye tiltag tilrettelægges seminarer, kurser og efteruddannelse for de forskellige personalegrupper
-          som opfølgning på evalueringerne inddrages relevante grupper (også elever) i analyse og vurdering af resultaterne. Anbefalingerne fra disse grupper inddrages i beslutningerne om fokuspunkter
 
______________