Ørestad Gymnasiums vision

Ørestad Gymnasium skal være Danmarks mest tidssvarende gymnasium, hvor vi lader os forstyrre af omverdenen til hele tiden at udvikle ny måder at undervise på. Et gymnasium hvor elever får undervisning af højeste kvalitet, hvor de får lyst til at deltage i livslang læring og udvikler et solidt grundlag for at gøre det, og hvor de bliver klar til at deltage som borgere i det demokratiske samfund. En moderne almendannende og studieforberedende skole.

Gennem  en målrettet interaktion mellem et moderne fysisk og virtuelt læringsmiljø og varierede undervisningsforløb vil vi udvikle elevernes kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og dannelse .

Ørestad gymnasium udvikler sin profil og undervisning i et levende samspil med et netværk af institutioner, virksomheder og enkeltpersoner uden for skolen, i Danmark og i udlandet.

Vi skal skabe en dynamisk organisering. En skole hvor ikke blot eleverne lærer, men hvor skolen hele tiden bliver klogere og udvikler sig. En skole præget af åbenhed, nærhed og videndeling.