Referat fra bestyrelsesmødet den 9. marts 2011

Til stede:
René van Laer (RL)
Anne-Grethe Foss (AGF)
John Paulin Hansen (JPH)
Jesper Christensen (JC)
Lennart Kjellerup (LK)
Per Sonne (PS)
Per Helmer Hansen (PHH)
Allan Kjær Andersen (AKA)
Lisbeth Maria Hansen (LMH)
Anette Munkholm (AM) referent

Afbud:
Niels Boserup (NB)
Per Albæk (PA)
Agneta Nilsson (AN)
Asger Bjerregård Øland (ABØ)
Saphran Nail Abu Hassna (SNA)

Referat
1.    Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

2.    Regnskab 2011
Revisor Carsten Strunk uddelte årsrapport og revisionsprotokollat for 2010, hvorefter han gennemgik årsrapporten. Der er givet en blank påtegning, idet der ikke har været nogle bemærkninger. Fra side 7 til side 10 findes AKA beretning. På side findes resultatopgørelsen. Det har været et godt år med et overskud på 3,8 mio.kr.
Herefter gennemgik han revisionsprotokollatet, der er til bestyrelsens brug (skal ikke offentliggøres på hjemmeside eller lign.).
Afsnit 2.2.1. likvider – her findes den eneste bemærkning, idet der er blevet stjålet en pengekasse, der ikke var opført i bogføringen.
Afsnit 2.2.3. – her var bemærkningen fra sidste år blevet rettet op.
Side 81 under Løn og gager m.v. er en fejl – som skal rettes og ny side skal udsendes fra revisionsfirmaet.
Der var ikke yderligere bemærkninger fra revisor til økonomistyring og budgettering på skolen.
AKA: Det kan virke noget overraskende, at vi går ud med så godt et resultat, når vi nu var så nervøse før sommerferien. Dette skal ses i forhold til, at vi ikke kunne overtage bygningen samt den besparelse, som vi blev pålagt. Det der har virket, er oprettelsen af den 13. klasse samt det, at vi har 32 elever pr. klasse.
PS: Det må da være muligt at få materiale, inkl. regnskab udsendt langt tidligere.
Hvis der er indvendinger skal disse rundsendes til alle i bestyrelsen inden en uge fra dato.

3.    Projektet ”Københavns Innovationsgymnasium” , et samarbejde med Niels Brock (fortroligt punkt)
Intet referat da punktet er fortroligt.

4.    Nye optagelsesprocedurer
AKA redegjorde for det nye med hensyn til optagelse af nye elever. Det hedder ikke længere; egnet / ikke egnet, men studieparathedsegnet. Det ser ud som om, at det giver os nogle nye informationer omkring den enkelte elever. Vi har brugt det som springbræt til at lave revurdering i hele vores region. De skal prøves både fagligt og socialt/personligt. Vi tillader os at sige, at hvis de ikke består revurderingen (den faglige test) så bliver de ikke erklæret studieparate. Vi har lagt den faglige revurdering i april måned.

5.    ”Tænketanke” om organisering, pædagogik og IT
AKA redegjorde for det udsendte materiale. Vi har nu eksisteret i 5 år, og det har været vigtigt at tage en dyb indånding og se os selv efter i sømmen. Det er en meget konkret selvreflektionsproces, der også handler om en usikkerhed hos lærerne, som kan være med til at skabe nogle klare opstramning og klargøring af det vi gør. Det er mellem 8 og 10 lærer i hver gruppe og arbejdet er færdigt omkring 1. maj 2011.
Der er nogle meget konkrete beslutninger, der skal tages omkring it.

6.    Alkoholpolitik
AKA redegjorde for det udsendte materiale, der er udarbejdet på baggrund af en efterspørgsel fra bestyrelsen på sidste møde.
Der serveres ikke alkohol på en hverdag, hvor der er skoledag dagen efter. Dette er stille og roligt blevet accepteret af eleverne, og der er f.eks. arrangeret et  arrangement, der er uden alkohol – og var en stor succes.
Der har haft en virkning, at vi siger, at vagterne må tage stikprøvekontrol – men det er ikke noget, der bliver gjort ofte. Vi kan ikke have fester her på skolen uden at der er et stort antal vagter – 12 til fester.
JPH: Er det ikke en mulighed at overveje, at vi kunne profilere os som et alkoholfrit gymnasium? Er der elever, der er udelukket for at deltage i fester pga. overdreven indtagelse af alkohol? Kunne det være en mulighed at holde en fest i festen, hvor der ikke bliver indtaget alkohol?
AKA orienterede om et arrangement, der har været afholdt for ca. 150 elever og hvor temaet havde været alverdens mad.
PHH sagde, at han også godt kunne tænke sig en snak omkring alkohol på studieture. Introture er altid uden alkohol, idet det ikke er for egentligt med det at skulle ud i naturen – og det virker.
AGF mente, at det kunne være rart at være med til at ændre udvikling af brug af både alkohol og stoffer.
AKA oplyste, at lærer og elever må arbejde videre med at finde tiltag, der kan fremme tiltag uden alkohol m.m.
AKA orienterede om en kontakt, der har været til Sundhedsstyrelsen for at få Bertel Haarder til at indføre et forbud. Dette fik vi dog ikke igennem!

7.    Kapacitetsudvidelse og lokaleudvidelse
Der har været møde i fordelingsudvalget i dag – og vi står nu med det problem, at vi mangler ca. 500 plads i vores region. Det er basis for, at vi kan optage 14 klasser udelukkende med elever, der har os som 1. prioritet. Da folkeskolen ikke bliver færdig, er vi ikke så glade for at optage så mange i år, men det ser ud som om, at vi bliver nødt til det. Hvis vi tager 14 klasser i år, så er det fordi fordelingsudvalget beder os om det – og så skal vi ud og finde egnede lokaler.
Ideen med en barak på taget af parkeringshuset ses AKA ikke om en mulighed, idet folkeskolen skal bruge dette til udeareal. AKA kontakter forvaltningen og undersøger løbende, hvad der ellers er i området i den periode, hvor vi venter på, at folkeskolen skal blive færdig til de 2 nye klasser. AKA fremlægger yderligere information på næste bestyrelsesmøde.

8.    Status for bygningsoverdragelse
AKA orienterede om sagen. Der er aftalt med møde Charlotte Tang, UVM, så man kan finde de forhindringer, der er, så vi kan få en afslutningen på sagen.

9.    Eventuelt
Ingen punkter under eventuelt.


_________________________________________    ____________________________________________
René van Laer (RL)                Anne-Grethe Foss (AGF)

_________________________________________    ____________________________________________
John Paulin Hansen (JPH)            Jesper Christensen (JC)



_________________________________________    ____________________________________________
Lennart Kjellerup (LK)            Per Sonne (PS)


_________________________________________    ____________________________________________
Per Helmer Hansen (PHH)



Sidst redigeret 24. august 2011 15:07 af Ida Marie Klawonn
Ørestad Gymnasium - Ørestads Boulevard 75 - 2300 København S - Tel +45 82 30 22 22 - mail@oegnet.dk - Vilkår for brug af dette site