Pædagogisk organisering 2011-12
Her beskrives Ørestad Gymnasium organisering af det pædagogiske arbejde.
Studieretningstoning og læringskultur (studieretningsteams)
Der organiseres studieretningsteams omkring alle skolens klasser. Teamet består af 3-4 lærere, typisk mindst to
studieretningsfag og to af klassens øvrige fag. Et af medlemmerne af teamet er klassens mentor. Der skelnes i
det følgende ikke mellem opgaver, der udelukkende varetages af mentor og opgaver der varetages af hele teamet.
Studieretningsteamet er arbejdsfællesskab omkring disse opgaver:
• organisering af undervisningsforløb og forskellige begivenheder der toner studieretningen
• organisering af AT i henhold til skolens overordnede retningslinier for AT
• organisering af øvrige tværfaglige forløb
• koordinering af elevtid
• retningslinier for klasserumskultur og opfølgning i forhold til klassen
• organisering af lærerforsamling (blanding af møde og andre kontaktformer til de øvrige lærere)
• kontakt til eleverne (møde med elevrepræsentant, klassens time mm.)
• organisering af kontakt mellem mentor, studievejleder, læsevejleder
• organisering af virtuel kontakt med klassens øvrige lærere.
• kontakt til elever der er målgruppe for særlige tilbud (studiecamp, talenttilbud mm.).
Eleverne skal som minimum inddrages i semesterplanen for klassen.
• opfølgning på skolens studieregler (fravær) i samarbejde med elevsekretærer, studievejledere og uddannelseschef
• deltagelse i studieretningsforum, jf. nedenfor.
Studieretningsteamet refererer til en uddannelseschef.
Der afholdes årligt et antal planlægningsdage (i august og januar) hvor de tværfaglige forløb planlægges.
Disse planlægningsdage skemalægges centralt.
I arbejdet med planlægning af de tværfaglige og faglige aktiviteter tager studieretningsteamet udgangspunkt i de koncepter
der udarbejdes af de pædagogiske koordinatorer og ledelsen (jf. materiale fra tænketanken om pædagogik) samt
studieretningsbeskrivelser.
For at sikre progression og sammenhæng i en studieretning mødes lærerne i studieretningens teams et par gange om året
i studieretningsforum.
I det daglige koordineres studieretningens arbejde af studieretningskoordinator.
Studieretningskoordinator er ansvarlig for:
• planlægning og koordinering af møder for studieretningsteams
• afholdelse af et antal møder i studieretningsforum
• opgaver ift. eksterne samarbejdspartnere
• koordinering af mentorernes opfølgning på elevfravær
• organisering af afdelingsmøder i samarbejde ed uddannelseschef og afdelingens øvrige studieretningskoordinatorer
Efter nærmere retningslinjer er studieretningsteamet (mentor) en væsentlig faktor i opfølgningen på skolens studieregler i
tæt samarbejde med administration, studievejleder og uddannelseschef. Målet er at hjælpe eleverne med at leve op til
studiereglernes krav om studieaktivitet. Studieretningsteamet følger op på elevernes studieaktivitet og er i stadig dialog
med dem. Studieretningsteamet idømmer ikke sanktioner i henhold til studiereglerne.
• Administrationen udarbejder hver måned med statistisk over elevernes fravær til mentor, studievejleder og uddannelseschef
• Mentorerne følger elevernes fravær nøje og følger op mindst én gang om måneden (Mentorerne skal være i kontakt med
elever der har mere end 85 fravær)
• Studievejlederne skal løbende holdes orienteret om stort fravær ( der ikke skyldes indlysende årsager, så som sygdom etc.)
• Mentorerne kan sende elever med stort fravær til studievejlederne, der eventuelt vil kunne hjælpe med planlægning,
klarlæggelse af årsager til fraværet etc.
• Administrationen skal underrettes af mentorerne.
• Før der sendes en ”advarsel” skal administration og studievejleder vurdere nødvendigheden/rimeligheden af en sådan
• Sende elever med behov for dispensation for studiereglerne (f.eks. i forbindelse med sygdom eller omfattende aktiviteter uden
for skolen) videre til uddannelseschefen.
Sanktioner i henhold til studiereglerne iværksættes af uddannelseschefen på baggrund af nye regler for håndtering af elevfravær.
Fagligt samarbejde (faggrupper og fagbaser)
Alle lærere er medlem af faggrupperne for deres fag. Faggruppen tiltænkes en øget rolle i det kommende skoleår, bl.a. i forbindelse
med projektet om digitalisering af skolens undervisningsmaterialer. Faggruppen er lærernes grundlæggende kollegiale enhed.
Faggrupperne i en afdeling referer til uddannelseschefen, som er personaleleder for faglærerne, også hvor lærerne arbejder i et
studieretningsteam i en anden afdeling. Uddannelseschefen afholder GRUS og MUS i samarbejde med rektor og vicerektor.
Faggruppen har følgende opgaver:
• udarbejdelse af fælles undervisningsmaterialer og -forløb
• forberedelse af undervisning (i større faggrupper i form af fagbaser)
• ideer til toning af faget i de forskellige studieretninger
• stillingtagen til indkøb af undervisningsmaterialer
• fælles kompetenceudvikling og faglig inspiration
Der organiseres planlægningsdage, og der skemalægges et antal faggruppemøder hen over året (så kan faggrupperne selv
ændre tidspunktet).
Ledelsen organiserer fagbaser:
• type 1: fagbaser i skemablokke (kun muligt i valgblokke og enkelte andre tilfælde)
• type 2: virtuelle fagbaser, som er ramme om fælles forberedelse og som kan have mange forskellige ambitionsniveauer.
Pædagogisk og social koordination
Med reference til uddannelseschef etableres en række koordinatorfunktioner og/eller udvalg, som varetager koordinerende
funktioner i forhold til områder, hvor der er behov for ensartethed mellem de forskellige afdelinger:
• AP-koordinator + styregruppe
• NV-koordinator + styregruppe
• AT-koordinator + styregruppe
• pædagogiske IT-koordinatorer
• mediekoordinator
• undervisningsmiddeludvalg
• studiecampudvalg
• aktivitetsudvalg (+ elever)
• elevkoordinator
• trivselsudvalg
Udvikling og projektstyring
Der oprettes en udviklingsafdeling til styring og koordinering af skolens strategiske projekter. Udviklingsafdelingen ledes af
en uddannelseschef. Organisatorisk skilles de strategiske udviklingsprojekter fra skolens daglige drift (undervisningen).
Til styring af projekter udvikles og implementeres et styringsredskab, som beskriver projekters mål, milepæle, evalueringskriterier
og ressourceramme. I forbindelse med afslutningen på projekterne beskrives en implementeringsplan for projektets resultater.
I skolens budget afsættes midler til udviklingsprojekter, og en væsentlig opgave for udviklingsafdelingen er at skaffe supplerende
ekstern finansiering, bl.a. gennem deltagelse i projektkonsortier. Disse interne og eksterne ressourcer supplerer timeressourcer fra
lærernes forberedelsestid, hvis projekter drejer sig om undervisningsforløb.
De større udviklingsprojekter kan udspringe af ideer fra ledelsen, studieretningsteamene eller faggrupperne. Ledelsen beslutter
hvilke projekter der skal igangsættes efter høring på et personalemøde og i skolerådet.
Udvikling af den daglige undervisning foregår i studieretningsteams (tværfaglige og studieretningstonende) og faggrupper (udvikling
af forløb og materialer i det enkelte fag). Disse projekter styres ikke af et særligt centralt styringskoncept, men drøftes løbende med
uddannelseschefen og ved den årlige GRUS-samtale.
Beskrivelse af årets projekter og bemanding af projektgrupper findes i et særligt papir.
aka