Ørestad vinder e-Twinning-pris

12. januar 2018

Ørestad Gymnasium har vundet den meget flotte eTwinning-pris for projektet: ”A Virtual Intertextual Tour across Ancient Entrepeneurship”.

Som begrundelse for, at Ørestad vinder prisen fremgår det bl.a.:

 

“at projektet på fornemste vis har illustreret, hvordan undervisningen i historie og de klassiske fag kan fornyes ved hjælp af Erasmus+ og eTwinning.”

Ørestad Gymnasium er udvalgt blandt 254 deltagere.

Formålet med projektet har været at finde en måde, hvorpå de klassiske fag og historien kan spille en ny og innovativ rolle, så de også er relevante i dag. En opgave der er løst rigtig flot. 

Man kan læse meget mere om projektet på EMU.

Tillykke til eleverne og lærerene, Charlotte Straby Tranberg og Claus Wittfeldt, der har vundet den flotte pris: et kamera: “Hover Cam SOLO 8”, der kan bruges til webmøder eller skolemøder med andre til fortsat udvikling af den innovative tilgang.